Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
222
Faste Forland
IX.
Saa var da den Tid kommet i Vaaren, da Badehotellets
Indvielsesfest stod for Døren.
Hotellet prangede næsten fiks og færdigt. Indover
Gangene baade nedenunder og ovenpaa hang alt
allehaande Reklamer for Europas store Bade- og
Kurort-steder. I vældige Billeder og Illustrationer figurerede
Wiesbaden og Vichy, Ems og Karlsbad, Aix-le-Bains og
Schweitzer Luftkursteder med snehvide Alpetinder
svimlende oppe i Luften, Nizza og Monte-Carlo i hvid
Kalkfarve med blændende lyseblaat Hav og endnu stærkere
blaa Himmel. Reklameplakaterne var udvekslede med
Badets egne ikke mindre Opmærksomheden fangende, —
Midnatsolen i Brand.
Man var overalt i travlt Arbeide.
Doktorboligens lille hyggelige Havegjærde skinnede alt
frem. Og langs hele Forstranden, som Waggesen paa
Wold havde opkjøbt, var Entreprenører og Spekulanter
i fuld Gang med at ombygge Bonde- og Skipperhuse til
Villaer med Brygger og Adkomst til Sjøen.
Der snedkereredes paa Pavilloner og Smaahuse til
Badevogne paa Hjul, sloges op Skur for Seilbaade, der
skulde ligge og vugge som Svaner foran Baadhavnen.
Og henne i Lunden lød Hammerslagene tæt i tæt fra
Sommertheatret, der alt var under Tag.
I Parkanlægget, der tildels var beplantet med Træer
om Høsten, dannedes der Anlæg og Veie og arrangeredes
allehaande Plæner og Blomsterbed.
Tanken paa Badets første Sæson gryede og satte Fart
i det hele. —
–Det var Foraarsveir med skinnende nysprungen
Løvetand og Sus af rindende Vand rundt om ...
Fru Sølvi gik og skjøv Barnevognen foran sig inde i
Lunden; — Tankerne optagne af Morgendagen og
Indvielsesfesten i Badehotellet... Falkenberg hadede
Bordtaler, — disse al Hygge dræbende privilegerede
Kjed-sommeligheder, paastod han. Men ved denne Anledning
maatte han jo som Badets første Læge overtage sin Part
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>