Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
226
Faste Forland
De har gjort Bestilling hos mig paa det Tougværk,
Badet behøver, Hr. Forland,» — lød det, som han tog
til Hatten. «Jeg skal tillade mig at medsende et halvt
Dusin Rebstumper med Løkker i, som Anstaltens
Bestyrelse kanske en Dag tør faa Brug for...
Ærbødigste ...»
Han fo’r afsted.
... Han havde jo sit priviligerede Frisprog, gamle
Tryggesen... Og naturligvis kom der nu en Stund til
at gaa løse omkring nogle saadanne vilde Mohikanere!
— Her maatte endnu maages og feies ordentlig bred Vei
for en virkelig Forstaaelse af Sagen; — dens Betydning
for Byens Fremtidsliv og Vækst maatte hamres og
hamres ind i dem. Og imorgen vil han, — Faste, — vise dem,
hvad en Storstad betød, ikke blot i Skikkelse af
Speil-ruder og Huse og Promenader for en elegant Verden og
det rullende Guld; men i stigende Selvfølelse og det
vidtskuende Syn, som lod dem gribe altid fastere og sikkrere
om det Mærke, som indmeldte dem blandt Kulturens
Fanebærere i Verden...
Hans Øie gled distræt over et Par vældige
Blomsterbuketter, der bragtes ned til Morgendagens Festbord, og
han var just ved det Punkt i Talen, hvori han brændte
dem ind, hvad det vilde sige at være kommet indenfor
Europas Gjærde, da han mødte Mægleren.
... «Er akkurat paavei til Dem, Forland — Pokker saa
uheldig ogsaa,» — han spyttede og spyttede Fliser af
Cigaren, — «netop lige Dagen før Festen, saa man, saa
at sige, har Kniven paa Struben... Jeg maa tilstaa, det
første, som fløi mig gjennem Hodet, var Badeanstaltens
Interesser. Man er jo forsaavidt Patriot, ja... Nei, nei,
ikke op ad Gaden, De, vi møder blot Mennesker, som
forstyrrer os!» — Han bøiede af, og de gik nedover mod
Mæglerens Kontor...
«Det spø—ger — for Firmaet Herman Wiik & Comp.,»
— hviskede Mægleren hemmelighedsfuldt. «Ulykken vil,
at der skal være en øieblikkelig forbigaaende
Pengeknaphed inde i Hovedstaden. Naturligvis har Wiik &
Comp., som alle de andre unge Firmaer her, optat Laan
paa de Aktier, de har spekuleret i, — det dreier sig her
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
