Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Faste Forland
233
nogle Udbetalinger lidt dumt, — er i Knibe for
Øieblikket ... Hjælper mig ellers kanske med tolv—femten
bundrede, Du —
Saa kjedeligt, at jeg ikke akkurat nu kan. — Et
saadant lidet Fillebeløb! ... Samler nemlig paa Kontanter
alt det, jeg kan, til en Veksel paa Mandag... Men Du
behøver jo bare at trække paa din Onkel Joel, Faste.
Jeg véd nok, Du faar Grin af Gamlen; men — det er
ikke alle, som er saa lykkelige at disponere en rig
Onkel...
Ja, forresten, — havde han været her nu?–-
Jeg tror, jeg var marcheret lige paa ham ... pegt paa,
hvad vi har gjort Byen til og simpelthen forlangt, at han
skulde rykke ud med Pengene — kjøbe af mig de
Aktierne !... Han er en Storkar igrunden...
Til Midtsommer ja, — det er ikke nu det! ... Men
forunderlig skal det slaa ham, alt dette ny — som et helt
Eventyr –
Eller, — Faste stansede, — driste paa og kjøre lige ud
til Wold, til Waggesen! — vi er biet saa udmærket gode
Venner paa det sidste, — bekjende Dumheden og be ham
greit og helt ud om elleve tusind paa Aktierne! — Det
var saamæn en Idé, som jeg kunde like. — Ialfald
forstrække mig med Halvparten, — de seks tusind ...
Og saa ligge i den Mands Lomme med engang! Det
var at overgive hele Fæstningen det.
Uf ja, Doktorens... Tømme deres lille Sparebøsse ...
Lad det være aldrig saa sikkert som Guld, saa er det
svine — væmmeligt... Den Satans Mægleren ...
Han tog resolut Veien op Lindealléen til
Hospitals-gaden, hvor Doktor Falkenberg bode.
Skridtene blev lidt efter lidt langsommere, og af og til
blev han staaende og konferere med sit Uhr ...
Midt i Modtagelsestimen ... ubeleiligt, — helst lidt
senere ... Fik holde sig i Alléen saalænge ...
Pludselig greb han saa igjen hastig til Uhret uden at
se paa det...
«Faar sætte Davids lodne Hjerte i Brystet, — fra hans
Røvertid,» — mumlede han. Er der nogen, som har knap
Tid, saa er det vel mig!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
