- Project Runeberg -  Samlede Romaner. «Hundreårsutgave» / XI Bind. Dyre Rein. Faste Forland. /
241

(1934-1934) [MARC] Author: Jonas Lie
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Faste Forland

241

«Svindel... Svindel...» sang det i Øret paa Faste, der
tog Veien hjemover, — han aarkede ikke Kontoret mere
idag.

«Svindel! ...» gjentog han pludselig oprørt:

Mener ikke den Fyren at, om jeg kunde vinde tusind
Kroner eller ti tusind Kroner eller hundrede tusind, —
eller kanske blot to Procent, som de siger, — saa styrtede
jeg gjerne alle disse Styrmænd og Baadsmænd og
Smaa-folk med Familier, som har tat fjerdedels eller
ottendedels Aktier eller tilsammen kjøbt en hel, — gjerne ud i
Nøden og Elendigheden. Jeg saa dem gjerne steges og
pines, om jeg vandt femti Kroner paa det!

Ja, saa tænker de ...

Egentlig nok et Kapitel i Mammons Bog, som jeg
skulde se til at faa tat i «Den gjerrige» ...

Rent ud to forskjellige Maalestokke, to Slags Sjæle...

Den ene taalte ikke at ha saadant paa sig for
Millioners Millioner, den anden lar hele Verden med fuld
Besætning skure udover for to Procent...

Sig saa, at Mammon ikke er en Gud!... i den evige
Kamp mellem Aand og det elementære ...

Faste aabnede som vanlig Dagligstudøren for at hilse
ind til Moderen, før det bar op ad Trapperne til
Hybelen.

Han studsede ved at se Sølvi sidde der hos Moderen
og Agnete ...

Der fo’r en Gysen i ham, — dukkede op som et Billede
fra tidligere Dage... Sølvi stille stram i Minen, —
Agnete stirrende resigneret op i Loftet ligesom trækkende
efter Veiret, og Moderen med Feber i de store Øine,
ned-dukket i Bekymring ...

Og istedetfor at bryde ud med Efterretningen om
Waggesens Fallit, bøiede han pludselig af: —

«Det undrer mig, at I lar Ditlef falde tilbage i sin
gamle Mani at pynte sig ud og gjøre sig naragtig,» —
lød det. «Der gaar han med Fjær i Hatten og blaaser
paa en Siljufløite hele Bækengen nedover. Han synes
at ville samle alt det, som Populats er, efter sig.»

«Aa, Gutten min, det er ikke godt at vide, hvad han
har fore,» — mente Fru Forland. «Undres, om det ikke

16 — Jonas Lie. XI.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 15:18:50 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/liesamrom/11/0243.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free