Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Faste Forland
249
Hun kom ned barhodet, og stansede ude paa
Havetrappen.
«Jeg syntes, jeg saa Dig deroppe, Bera, — og kom til
at undres over, hvad Du nu tænkte paa. — Jeg satte i
Aanden en melodisk vemodig Fløitetone til, — hen i
Kvælden... Det maa være morsomt at være saa
harmonisk og skjøn... Jeg mener, bare at ha det at ansvare
og ellers — kvit med dem alle! ...»
«Var det virkelig for at sige mig de vakkre Ting, at
Du stansede dernede, Faste?»
«Ja, din Skikkelse gik saadan ind med alt i Naturen.
— Den bare nyder og er fri for at bære ... Der er
ingenting ret, og ingenting galt!»
«Du har vist saameget at staa i og saameget at bære,
som Du siger, Faste!... Men saa véd jeg nu ingen, der
saadan kan hvile og kaste det af sig, som Du. Du gaar
ind i din egen Verden, Du, og faar alt om Dig med
didind.»
«Ja, jeg véd det. Jeg véd det, — jeg er et Slags
Luftvæsen udenfor Virkeligheden, som bare har den Feil, at
jeg skuffer baade mig selv og mine Medmennesker. Er
det ikke saa? — Jeg kunde gaa lange Veie for at høre
din udtryksfulde Stemme sige mig det, — op igjen og
op igjen... saa snilt og mildt og barmhjertigt, — blot,
at det reiser et helt Taarn af Ansvar paa mig! — Jeg er
saa vant til de fine Stik gjennem Samvittigheden av din
lange Haarnaal, at jeg ordentlig længes efter det som et
Krydder, naar jeg har bakset forlænge dernede blandt
de direkte brutale ... Har Du ikke mærket det, Bera, at
jeg af og til faar et Ryk, som jeg absolut maa se Dig.
Det hænger slig sammen det... Gud, hvor Du har pint
mig, — bestandig, bestandig!»
«Har jeg?» — hun gjorde en selvforglemmende
Bevægelse ned ad Trappen mod ham; men stansede og
lænede sig mod Gelænderstolpen.
«Aa, tal kun ud,» — lød det forbittret... «Bevis, at
det blot er noget, jeg indbilder mig, — naturligvis, —
eftersom hele Fyren bare er Indbildning! — Og, at det
skulde være av en vis grusom Lyst hos Dig? —
Mund-sveir!»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
