- Project Runeberg -  Samlede Romaner. «Hundreårsutgave» / XI Bind. Dyre Rein. Faste Forland. /
255

(1934-1934) [MARC] Author: Jonas Lie
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Faste Forland

255

«Om jeg forstaar, Faste ...»

Det var denne blide Mine og Efterjatten fra Sølvis
Side, han ikke fordrog, istedetfor de bidende Skarpheder,
han var vant til fra hende.

Han vandrede paa Gulvet og smaaplystrede... De
begyndte at bli ydmyge i Sjælen nu derhjemme, — syntes
vel de igjen havde Havet brusende om Huset! ...

«Vil Du ikke se paa Gutten vor?» — spurgte Sølvi
beroligende.

«Gutten? — Jeg havde nær sagt, har Du nogen Gut?
Det er saa længe siden, jeg tænkte paa sligt, Du.» — sa’
han distræt og fulgte mekanisk efter hende ind i
Sovekammeret. ––––––––

— «En Profet faar naturligvis holde Troen oppe i det
længste,» hørte han efter sig, som han paa Nedveien
passerede Hjørnet af Kirkeristen.

Det var Tryggesens Stemme, — en Skose til hans
forargende freidige Maade at gaa paa.

Og Faste følte selv, at han instinktmæssig blev som en
opbidslet Hest, naar han skulde gjennem
Forretningsgaderne ...

Han havde den Fornøielse paa langt Hold at passere
gamle Klüwer, der ogsaa nu fandt for godt at stanse og
anskue ham; men rigtignok med et helt andet Greb om
Stokken end, da han brugte at titulere ham for «Byens
Mirakelmager» ... Og, da Konsul Wulff rullede forbi,
lyste der som Spydighed i Minen, idet han noget
demonstrativt hilste....

Pokker til angenem Gade, Havnegaden, — det var, som
det krydde af Mennesker med Dommedag i Ansigtet. —
Toldinspektøren havde lagt sig til et kobberrødt Ansigt
og gloede ordentlig vildt paa ham ...

Og der kom Frøken Laura Groth skraaende over til
ham paa Fortouget. Hun lignede en af de større, mere
tungt flyvende Sommerfugle og havde tydelig faat den
almene Ængstelse i Vingerne.

«Sig mig, er der nogen død? — gaat heden?» — mødte
Faste hende. — «De ser saa vemodig deltagende ut, —
Ansigtet saa fromt sammenlagt i Folder.»

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 15:18:50 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/liesamrom/11/0257.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free