Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Faste Forland
261
dengang Aktierne endnu mentes at være Guld, og kunde
først erstatte dem tre, fire Uger efter, og da ved alskens
Laan.»
«Saa. Saa... Jeg byr Dig herved fem hundrede
Kroner, om Du vil slaa Dig frem med dem over til Amerika,
— for din stakkars Mors Skyld, — og for nogenlunde
Renligheds Skyld for din Familie___
Hebehe, — indlade mig med Dig i Forretninger! —
Naar jeg overskuer, hvad mine salig 3,500 alt har
udrettet, saa kunde det jo friste en Mand til at fortsætte...
Blot ta mig det ganske Badested over Hodet —!
Som sagt, de fem hundrede Kroner —.» Onkel Joel
aabnede Pultlaaget.
«Tak. Tak, Onkel, — den Vei gaar jeg ikke. — Adiø.
Farvel...» Han stansede lidt i Døren. — «Og gid Du maa
bli fri for Bronchiten din. Du har været en dygtig
Mand...»
— Faste vendte langsomt hjemover, kun mekanisk
hilsende en og anden.
Byen laa ligesom i et helt forandret, underligt
kirke-gaardsstille Skjær for ham. Dens Mennesker, Syslen og
Travlhed kom ham ikke længere ved. Han følte sig endnu
mere udenforstaaende end, om han havde befundet sig i
et fjernt fremmed Land.
Andre kunde sørge og meddele sig. De havde Ret til
det. Det hørte til selve Livet...
Men jeg? — skreg det i ham, — om Mor dør, om Sølvi
mister sin Gut? — Mit Sind maa stænge sig af. Jeg maa
gjemme mig væk for mig selv, — ophøre at føie! ...
Kommer der et Barn i Hjemmene, tar de det op i sin
Følelse og er glade og kan gjøre Fest, og hvad skal
Barnet hede og alt det... Og, dør det, saa graater de af
Hjertets Fylde og Grund —
Men jeg? — jeg har saa mangen Mor, saamange gamle
og saamange smaa, jeg har ført paa Undergangens Rand,
og som kanske maa henslæbe et helt Liv i Armoden.
... Enten jeg maa spinde paa Tugthuset eller slippe
undaf, er ligegyldigt.
Jeg er sat udenfor... Den Livet iboende Nemesis har
eksekveret Dommen; der behøves ingen Lüders. — Jeg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
