Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
268
Faste Forland
i smaa Biter for hvert Menneske, Du kjender og ikke
kjender, — maatte staa Standret paa Gader og Kontorer!
Var det ikke saa, at Du vilde faa det hele til at svinge
rundt med Fodbladet dit?
Nei, jeg maa ikke smigre mig med Situationen... Hele
Byen er igjen klogere end jeg. Nu har de alle forstaat
helt fra først af, at Faste var en gal Mand, blot Idiot
paa en anden Maner end Broderen! ...
Der randt nogle faa blege Stjerner mellem skarpe
Skyer, og, som Huset hjemme dukkede frem, speidede
han gjentagende opmærksomt efter, om der lyste fra
nogen af Vinduerne.
Ikke fra Dagligstuen eller Moderens Sovekammer...
De havde altsaa ikke savnet ham eller mærket, at han
var borte —
Idet han bøiede ind Haveporten, blev han pludselig
va’r en Skikkelse ovenfor i Veien... Den syntes ligesom
sky at ville vige bort.
Bera? — Bera? — Det maatte være Bera —!
Det fo’r i ham, at hun havde fattet Mistanke ved hans
Billet, og kunde have ventet paa ham og passet ham op!
I et Nu var han ved Siden af hende.
«Du her, Bera ...»
«Aa, jeg har været saa angst, — gaat og set og set
efter Dig, om Du kom, — om Du aldrig kom! ...» Hun
vred krampagtig Hænderne.
«Jeg forstaar... Jeg forstaar ... Jeg føler mig som en
greben Tyv! ... Nei, jeg kan berolige Dig med, at denne
din slagne Ven fra fordum vil leve, — endnu vil prøve
en Dyst.»
«Spøg ikke, Faste! — Det er ikke saa, at Du er
færdig med Verden... Du er ikke begyndt. Jeg har jo
vidst det bestandig, at dette ikke var noget for Dig. —
Hvad kan jeg sige Dig!... Men Du har jo nok af
ubrugte Evner og Kræfter. — Hvorfor ikke skrive om
alt det, Du tænker? ... Jeg begyndte paa at læse det
Skuespil, Du sendte mig, og det var, som jeg levede i
det... Men pludselig overkom der mig slig Angst, —
hvorfor havde Du sendt mig det?
Jeg styrtede lige op til din Mor; men hun og Agnete
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
