Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I
Naar Jernteppet falder 8
i Europa, eller som paa denne Tid af Aaret vendte
tilbage til Amerika fra europæiske Badesteder. Det var
reisevante, rutinerede Mennesker, der bevægede sig uden
Skynding eller Hast, og som kunde lade sine Effekter
eftertælle midt paa Broen for en Skruppels Skyld uden
Hensyn til andre.
Ivrigere og mere febrilsk foregik Indskibningen til
anden Klasse, — reisende, klædte i hensigtsmæssige Dragter,
der selv bar sine Haandkufferter og Plaids, et pyntelig
Mellemstandspublikum, som blot under det ilsomme
Øie-bliks Tryk af og til kom iskade for at bruge Albuerne,
rigtignok med et Smil og en Undskyldning. Her raadede
Følelsen af god Tone, — og at man bavde syv, otte
Dages behageligt Samvær at vogte.
Anderledes stormende gik Ombordstigningen for sig til
tredie Plads. En stadig Trængsel under Støi og Raab,
— en Menneskeflom fra de forskjelligste Samfundslag,
Bondefamilier med Trækister og nyttige Eiendele og
Byernes Kontingent af allehaande forulykkede Eksistenser,
tildels daarligt og utilstrækkeligt klædte.
Ved Landgangsbrættet stod en pyntelig Bondekone med
sin lille Datter, som hun for Reisens Anledning havde
udstyret med stivet lys Søndagsdragt. Hun holdt
taalmodigt Vagt ved sin Trækiste og Tøibylt og veg
beskedent tilside for de hastende Mennesker, — mente
aabenbart at vente, til hendes passende Tur kom, som man gjør
paa Landet, naar der strømmer for stærkt ind af
Kirkedøren.
Og oppe ved Rælingen heldede to Skihsgutter med
kaade leende Ansigter udover. De gottede sig og gliste
og lo, som de var gale. De havde opfattet Konens naivt
troskyldige Reisebegreb og frydede sig kanibalsk i
Aanden over den lyse Kjoles kostelige Skjæbne i
Stenkuls-sværten.
Af og til brummede og durede det i Damperens
vældige Skorstensrør som fra en mystisk Afgrund, hvori
Maskinens bundne tusinder af Hestekræfter dirrede
jord-skjælvagtig truende, eller der susede en Byge af Regn
med Skoldhede Draaber udover Dækket under et og
andet hidsigt Hvin eller Signal fra en Damppibe.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
