- Project Runeberg -  Samlede Romaner. «Hundreårsutgave» / XII Bind. Naar jernteppet falder. Ulfvungerne. /
13

(1934-1934) [MARC] Author: Jonas Lie
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

I Naar Jernteppet falder

13

stekræfter glidende i Olie. Den skarpe Jernstevn skar
Bølgen som en Plog, og Kjøl vandet satte en bred, vildt
sydende Elv, der tabte sig agterud, fossende ind i
Skumringens uvisse.

Halvt i Lysskjæret fra Skylightet paa anden Plads
mødtes to Landsmænd ber i interesseret Gjenkjendelse,
skjønt fra bøist forskjellige Livsveie og
Lykkeomstæn-digbeder i Hjemmet...

–«Falder sig saa underligt nu, Wangensten! —

med Amerika foran sig og Europa væk! — Slig ligesom
paa en 0 mellem to Verdensdele. Mennesket blir et belt
andet, — hvad. En gammel forloren Kammerat dukker
op igjen» ...

«Naa, — og saa, Mathias, mener Du at faa solgt vort
kjære Fædreland saadan stykkevis i Fotografier derover
i Amerika ... Jaha,» — lød det noget naadigt.

«Ja hvorfor ikke det... Reisen kom ellers dumpende
paa mig. Men, — tænker der kan være mange derover,
som vil ha «gamle Norge» paa Væggen, saadan et Stykke
Nationalerindring! Jeg haaber saamæn allerede at faa
Salg paa det her ombord — blandt Emigranterne paa
tredie, hvad? — Jeg tør sige, jeg har været, hvor ingen
Fotograf endnu har sat sin Fod, — et helt nyt
gjennemført Sceneri af den norske Natur, — oppe fra Fjeldet
og nede fra Fjordbundene, — absolut originale Sager
altsammen! -— Jeg har nu fundet paa at spekulere i
Fædrelandskærligheden engang, jeg ogsaa, ser Du.»

«H—m, — saadan at eksportere Stein og død Natur,

— det kan være bra nok. Jeg skulde ellers bedre likt,
om Du havde tat op originale Portrætter af Menneskene,

— af selve vort levende Folkeliv, som topper i
mærkelige og store Mænd. En saadan Kar rager høit over
Gal-høpiggen.»

Den talende rettede sig, saa Figur og Stilling i den
halvt opknappede Pjekkert gjorde sig bedre. For et
tilvænnet let Kast paa Hodet, sad den bløde Filthat
ønskeligt paa et krøllet kruset sort Haar, og lyste et Par mørke
smaa kontrollerende Øine fra et blegt ovalt Ansigt, hvis
ideale Anlæg forstyrredes noget af et svært Mundparti.

Der gik et pludselig spydigt Udtryk over Fotografens

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 15:19:02 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/liesamrom/12/0017.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free