Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I
Naar Jernteppet falder 24
Den mattede Belysning paa Dækkene og nedenunder
i Gangene, hvor enkelte Skygger sneg sig, lagde sin
tyssende lavmælte Nattetone paa alt.
Bag de glatte Salonvægge var der Kabiner med
nedskruet Lys. Og indenfor disse Kahytsdøre med de
elegante behagelige Haandgreb, laa man og sov i Lugarerne,
— én trode at høre Aandedrættene ...
Man var kun omgivet af Susen fra Land og Hav —
Et og andet Raab af en Menneskestemme, — en
Kommando, — øgede blot Stilheden.
Borte i Halvskyggen slentrede en vagthavende; han
keg paa en Stjerne, der netop rapede ...
Hvad han mulig tænkte, — om han overhovedet
befattede sig med noget saadant. — Eller følte?
Mennesket ligner i saa forfærdelig Grad Bien, der kun
ser sin egen Plads og sit eget Arbeide, men ikke magter
at overskue Kuben.
Faldt det denne Ror- og Vanegjænger ind at ødsle
saameget som en Tanke eller Følelse eller blot en Stemning
paa de tretten hundrede Liv, han havde sovende under
sine Fodsaaler, — alle disse Mennesker, som Fartøiet
nu gjemte som i en fælles Vugge herude paa Havet i
Natten! ...
Manden smilte eget skeptisk. — Han var en Praktiker
og havde i Blodet den store Sats, at Tingene først er helt
sikkre, naar de gaar paa Vanens Ruller; — det er de
originale, selvtænkende Rorgjængere, som er de farlige.
Hvert Individ faar sit lille Stykke Lidenskab eller Lyst
eller Illusion indsat som Propeller eller Damp, — og saa
gaar Arbeidet og Verden og stiger Myretuen. Man har
endnu aldrig set nogen Nytte, af at en Myre har steget
op paa Taget af Tuen for at vinde Oversigt; — men nok
af Forvirring ...
Det saa ud, som den vagthavende strakte sig og gispede
over disse trettenhundrede, som skulde holde ham
vaagen endnu et Par Timer. Han arbeidede med at rive af
en Fyrstikke bag paa Buksen ...
Skibet løftedes og sank langsomt i Havgangen.
Af og til lød svære Sus fra Dampskorstenene af
vældige Røgmasser, der steg usete op mod den sorte
Nattehimmel.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
