Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I Naar Jernteppet falder
31
bare, havde jeg nær sagt. Uf, jeg glemmer altid, at Jon
og jeg ikke længere bor der!»
«Hm, — Tak, — naar Doktorens Hus er borte! ... Jeg
kan ikke værge mig for Indtrykket af et Kirsebærtre, der
er revet op fra Grunden! Jeg trode Familien i ekstra
Grad hørte til de fastboende, knyttet ved hundrede
Forhold til den gode By.»
«Taget blev for lavt der for Jon og hans Arbeide. Han
maatte ud, og selvfølgelig Isak og jeg med!»
Fiolinisten sad lidt og grundede: —
«Saadan en flyvende Fugl som jeg, som idag er i
Milano, imorgen i Petersburg, og iovermorgen kanske
sætter Farten over til Amerika, — han faar et underligt
Sværmeri for det, jeg vil kalde et virkeligt Hjem. Og
dette, at Doktorens Hus ikke længere er at finde! —
Husker Dem ... Husker Dem, Frue ... Paa min Koncert
bar De en stor gul Chrysanthem i Haaret, — som — som
— som — hvad hed han nu den Pokkers begavede
musikalske Fyren — Husets Yen? — som kom med en hel
Kurv Blomster ind til Dem, da vi om Formiddagen
prøvede det Nummer, De skulde assistere mig i. .. Naada, —
han, som hjalp Dem med at sætte hele Stedet paa Hodet!
— Foltmar, Direktør Foltmar, — var det! — en
distingveret Mand med saadan noget resigneret over sig — fuld
af Kunstinteresse. Og saa — og saa er I reist fra hele
Idyllen, baade Vennen og Populariteten! —• og sidder nu
som andre fredløse herude paa vilde Havet!»
... .«Hvorledes jeg kom til at skifte Karriere, — slaa
helt over i Videnskaben?» — sa’ Doktoren pludselig rydt.
Hans Blik streifede Hustruen med et ophidset haanligt
Udtryk... «Det skal jeg forklare Dem, Hr. Havsland! —
Jeg kom til at undre mig over noget, jeg ikke kunde faa
Rede paa. Det plagede mig Dag og Nat, — De véd,
Forskerens Uro... Og saa — brød jeg op for om muligt at
finde ud af det paa den anden Side af Jorden.»
Fruens Øine hvilte et Øieblik ængstelig paa Doktoren,
som undersøgte hun, hvor dybt Humøret gik.
Der undslap hende et forpint resigneret Suk...
Pludselig tog hun sig sammen og raabte muntert:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
