- Project Runeberg -  Samlede Romaner. «Hundreårsutgave» / XII Bind. Naar jernteppet falder. Ulfvungerne. /
56

(1934-1934) [MARC] Author: Jonas Lie
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

I

Naar Jernteppet falder 56

paa Dækket, — til den Betragtning, at man kunde vente
at komme saa og saa mange Timer tidligere frem.

Kort, en Forandring!

De mangehaande Udveie til Adspredelse blev idag
mindre udnyttede.

Abekatten i Buret paa Dækket fik ikke det vanlige
Publikum at gjøre sine forskjellige Grimacer og
Kuldbøtter og Sprang for.

Joko var meget forfængelig og idag under den totale
Mangel paa Tilskuere i daarligt Humør. Den havde, træt
af en utaknemlig Verden, trukket sig tilbage i en Krog af
Buret og rystede blot af og til rasende i Sprinklerne.

Nu kom Mary Johnson munter og leende og raslede
foran Buret med sin Pose, der for Tilfældet var fyldt
med Nødder og Knask fra Desserten.

Mary Johnson forsøgte den med en Nød — og saa
nok en —

Men det var kun med Hvæsen og snerrende og visende
Tænder den saa til, medens hun prøvede at faa den
lokket nærmere.

Mary følte sig baade saaret og forsmaa’t...

Hun saa sig ærgerlig om... Heldigvis var den
sort-snudede langt henne paa Dækket.

Hun forstod nok, at han havde set hende, og at hans
ivrige Stirren paa Matroserne oppe i Riggen var lavet...
Han havde vel faat nok igaar!

Nu fristede hun Joko med nye Herligheder...

Og den forsmaade vistnok ikke de Bonbons, hun
kastede til den, — greb dem behændig i Luften; men
forholdt sig lige bidsk og arrig til alle hendes søde Ord og
lokkende Tilraab om at komme nærmere og spise af
hendes Haand.

Men nu skulde den bøie sig, komme og ta det!

Joko vendte imidlertid ublut den mindst galante Side
til. Dens Øine lyste giftigt, naar den keg paa hende fra
Siden, alt som den mere og mere stred med Fristelsen.

Og Mary pratede og lo til den, og lod en stor deilig
rød Bonbon spille i det mest forførende Lys.

Der foregik øiensynlig en voksende Kamp inde i Dyret,
der tilsidst steg til undertrykte dumpe Knur.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 15:19:02 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/liesamrom/12/0060.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free