Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I
Naar Jernteppet falder 70
gjætte, hvad der ligger, Miss Annie,» — udbrød han
saa, og viste paa Fotografiet.
«Hvor kan jeg det, — saa høit har jeg aldrig været
paa Yildrenjagt,» — lo hun.
«Der, et Par Miles Vei nedover mod Dalstrøget ligger
Ørretvandet, hvor vi mødtes første Gang» ...
Han blev siddende og stirre ud i Luften, som han
manede Erindringen frem . ..
... «Vandet var saa speilende blankt, Luften saa
overjordisk let — og — og — De og Baaden speilet i
Vandet ... Det er et Maleri, jeg aldrig glemmer!
Og sidste Gang!–
— Jeg var saa sikker paa, at vore Veie skiltes for
bestandig.»
«Og nu sidder vi her!» — udbrast hun straalende.
... «Vi reiser om igjen i Norge, Mor,» — raabte hun,
som Mr. og Mrs. Rockland kom til.
«Hvor Du ser opstemt og frisk ud, Barn,» — sa’
Moderen og strøg hende over Kinden.
«Jeg tænker, det er, fordi De har ført hende op i
Fjeldene igjen, at Øinene tindrer saa,» mente Mr. Rockland
lunt og klappede Borg paa Skulderen, idet de satte sig
ned hos dem og begyndte interessert at studere
Fotografierne. –––—–––––-
— Frøken Morland havde placeret sig og Barnet i Læ
av Kabyssen. Men lille Gunnar var grætten og ikke i
Humør idag, saa hun havde al sin Møie med at faa ham
stagget saavidt, at han ikke satte ud i Skrig og gjorde
Skandale mellem alle de Mennesker paa Dækket.
Hun løftede ham atter og atter op paa Fanget under
allehaande Kjælenavne og lokkende Løfter, gav ham
Sødsager, lod ham høre paa Uhret og tegnede Heste for
ham. Han blot gjorde sig stiv og vred sig trodsig ned
igjen, — hver Bugt og Bøi i ham sa’, at han vilde ikke
— vilde ikke!
Nu stod hun raadløs ved Legetøikurven og valgte snart
Hesten, snart Bajadsen og saa hjælpeløs, hvorledes det
atter trak op et nyt Uveir i Guttens Ansigt.
Hun følte ulykkelig, at det berode paa, at hun inderst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
