Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I Naar Jernteppet falder
73
pen, som den ene stod med, og gik igjen stiv uden at se
tilhøire eller venstre lien til Opgangstrappen.
— «Naa, der er De jo, Doktor!» — raabte Fiolinisten,
han kom muntert leende hen til Familien. «Syntes jeg
ikke, jeg netop saa Dem smide ind til Heksen der
nedenunder» ...
Han havde moret sig med at staa og iagttage alle de
stille fordækte Vandringer ind til det mystiske Nummer
hundrede og elleve, fortalte han, — hvorledes de gik der
bare som tilfældigvis eller for Motionens Skyld! ... Den
lille Skumringsstund før Elektriciteten skruedes op havde
sit eget lyssky Publikum. Det kunde næsten gi’t en
Eventyrstemning, som et dæmonisk Sug fra Troldbjerget,
havde man ikke vidst, at der sad en næringsgridsk
Kvinde derinde og gramsede Penge til sig!
«Videnskaben leder med Røntgenstraaler og Mystiken
med Syn,» — henkastede Doktoren; — «men hvad
Mennesket gjemmer i sit inderste, det — blir Gaaden.»
«Heldigvis ja!» lo Fruen. «Tilslut skulde man ikke ha
en Tanke eller Følelse ubesigtiget og i Fred... Det blev
en rigtig kjedelig Verden.»
«Synes Du?» — sa Doktoren mysende.
«Javist... Og hvad skulde vel alle vi paa Spindesiden
sige, som maatte ud baade med vore Krukker og Salver
og Sminker og Skjønhedsplastre, — ikke at tale om at
maatte frem i Dagen med, hvor de kjøber sine forførende
Lokker! Du kan tro, hele Kvindeverdenen over de firti
vilde paaskjønne din Idé! Det er bare, fordi Du er saa
tryg for din egen Hustrus Toiletbord og ikke véd mere
om andres end det, der gjælder Hudpleie og
Medikamenter ... Den, som engang kunde faa Dig rigtig paa den
Kant af Forstanden, Jon!»
«Du blir saa veltalende, Arna, hvergang vi kommer ind
paa denne Sag,» — sa’ Doktoren med en vis Haan i
Stemmen, — «saa rig og opfindsom paa Argumenter!»
Fiolinisten huskede paa «Strenge, som skurrede», og
fandt fint at ville prøve en Mæglen...
«I to blir aldrig enige,» — lo han, — «aldrig i denne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
