- Project Runeberg -  Samlede Romaner. «Hundreårsutgave» / XII Bind. Naar jernteppet falder. Ulfvungerne. /
92

(1934-1934) [MARC] Author: Jonas Lie
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

I

Naar Jernteppet falder 92

Henne paa den anden Side af den store Sal søgte Fru
Arna at fordrive Tiden for Isak.

Doktoren maatte uafladelig holde øie med hende: —

Hun var ikke den samme idag som igaar, før
Samtalen med ham ...

Hun var biet opskræmt...

«Hemmeligheden, som skulde afdækkes» her ombord,
havde gjort sit Indtryk. Man liker ikke
Hemmeligheder, som skal afdækkes, nei!

Ogsaa hendes freidige glade Natur faar
Betænkeligheder ved det.

Jeg bare stod lidt og saa paa Gutten, jeg! — Og straks,
et underlig, fremmed ængstelig Blik hen paa mig!

... Ligesom kommet en Skyhed over hende, — jeg har
mærket det hele Tiden ...

Hun skjuler sig for mig! ... Hun skjuler sig for mig! ...

Man elsker sin Mand til den Grad, at man ikke vil
gjøre ham ulykkelig —

Og saa vandrer man med sine overmalte Horn, das
Leben lang —

Faar aldrig noget at vide, om det Hodeparti, man har
baaret, — før engang inde i Evigheden ...

Og, da har man jo været lykkelig!

Arna laa nu paaknæ ved Sofaen, hvor de bredte noget
Legetøi ud ...

— Stakkars ja, — én kunde skrige! — min deilige,
altid kviddrende Fugl, — hvor blev Du af? — sukkede
Doktoren.

Han dækkede for sig med Bogen for Øinene.

Hun er fanget i Livets Fælde, ja.

Dine Øine er fagre, som en gjennemsigtig Diamant, —
bare med en eneste liden Brist —

Og den Brist ta’r mit Liv!

Hun lider, jeg ser det! Hun er ikke vant til den Slags
haarde Revideringer i Sjælen... Gaar der nu rent
ud-veisløs, stakkar, — angst for mig! De er ikke til at slippe
igjennem nogen af Sprinklerne i Buret, saa liardt hendes
pinte Sind prøver.

Og hvad vilde jeg ikke gi’t for at kunne række hende
en frelsende Haand.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 15:19:02 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/liesamrom/12/0096.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free