Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I
Naar Jernteppet falder 94
«Jeg siger, gid vi var lijemme igjen,» — hviskede
hun...
«Aah, jeg er saa ængstelig for ham... Gid vi bare var
hjemme igjen i vort sikkre Hus og vor ringe Gjerning!
-— Jeg ser jo, hvorledes det tar paa ham. Han gaar der
og formørkes i Sindet og dør under Trykket af, hvad
han har paataget sig! — Hans Karakter er slig, han gi’r
sig aldrig ...
Men, naar noget overgaar éns Kræfter, skal man da
holde paa med det?» — udbrast hun ude af sig.
«Da maa jeg sige, at jeg hellere er enig i det, De mente
før, -— at den større Gjerning vil være ham til Befrielse,
— i hvad det nu kan være, der trykker ham.»
Havsland sad lidt og grundede, som han saa ind i
Forholdet:
«Jeg skal sige Dem, Frue,» — sa’ han muntert, —
«saadanne Ægtemænd er nogle store Despoter. De vil helt
og holdent selv være Hvirvelvinden i deres Kjærligheds
Roman. Men, naar man eier Hjertestrengen hos sin Mand,
saaledes som De, er der ingen Fare ...
Bare ikke forsagt! Bare slaa fra Dem ... Sno ham
saamange Gange om Fingeren, at han ikke kan røre sig,»
— ivrede han.
Hun kunde ikke for at hun lo, saa ilde det end stod til.
— Den celebre Pianist Janco gebærdede sig fortvilet.
Dette Stilleben her i Taagen førte aabenbart til
Forsinkelse, — ialfald af et Døgn. Og til iovermorgen Aften
var hans første Koncert i New-York annonceret!
Han fo’r frem og tilbage, purrende det sorte Haar, ind
og ud af Døren de hundrede Gange for at bedømme
Veiret, — rasede og tvang Sangerinden til at ta Pelsværk
paa for at forhindre Hæshed.
Hvorfor satte man ikke Fart og jagede paa!
Hvad hjalp det ham, om Dampskibet arriverede
Klokken otte, ni eller ti om Aftenen? — spyde han af sig,
— da var hans Tid over...
Øinene gnistrede i det blege Ansigt.
Man fik Indtrykket af, at den livlige Fyr holdt paa at
springe i Luften.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
