- Project Runeberg -  Samlede Romaner. «Hundreårsutgave» / XII Bind. Naar jernteppet falder. Ulfvungerne. /
96

(1934-1934) [MARC] Author: Jonas Lie
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

I

Naar Jernteppet falder 96

fik det undertiden sine Raptuser med at drive paa, saa
det sang i Metallet.

Der maatte være noget i Væggen, som gav
Reson-nans...

Engang hørt, — tikkede og tikkede det hidsigere og
hidsigere afsted, som et pludselig vækket Insekt, — blev
ved og blev ved — arbeidede og drog og slæbte hans
Tanker rundt den ganske Verdens Kjedsommeligheder.
Fik Minutet udhalet saa langt, at han kunde tænde Lyset
og slukke det igjen ti Gange, inden det var udløbet.

Viserne stod simpelthen stille, medens Uhret
indvendig hastede afsted!

Han blev fristet til at fare op og undersøge, om der
ikke sad et Dødningeuhr i Væggen, — med ekspres
Ærinde til ham.

... Han havde ikke set Frøkenen med den lille
Pleie-søn ude idag.

— Et underlig tendert Pigemenneske, med slige
ukuelige Meninger! — Rent ud begavet med en Urtro paa
Følelserne.

Hun saa ilske ud til at høre til de velstillede i Verden,
der kunde møde Kulden med Pelsværk, eller klæde
Barnet i Zobel...

... Saadanne Unger udryddedes selvfølgelig af Kulden,
som Insekterne... En mere eller mindre i Massen–

Han reiste sig paa Albuen — og lagde sig igjen...

Der var kommet en Uro i ham.

En Pels, som denne —.

Han sprang op.

— Lidt efter bankedes der paa hos Frøken Morland,
som viste sig i Lugardøren.

Der stod Brunkappen og pegte taus og spørgende paa
den Foerværks-Pels, han bar paa Armen...

«Raat og koldt,» — yttrede lian.

«Kan De benytte denne?»

Frøken Morland studsede... «Tale, megen Tak; men
jeg fryser ikke,» — sa hun lidt forvirret.

«Vidste jeg det ikke!» — udstødte han. «Det er ikke
overensstemmende med Formerne, ■—- og saa faar det
elskede Barnet ligge der.»

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 15:19:02 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/liesamrom/12/0100.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free