- Project Runeberg -  Samlede Romaner. «Hundreårsutgave» / XII Bind. Naar jernteppet falder. Ulfvungerne. /
99

(1934-1934) [MARC] Author: Jonas Lie
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

I Naar Jernteppet falder

99

— lød det jovialt, — «kan endnu due til at rive en
Fyr-stykke af her i Taagen! —

... Ellers Du, har Menneskene godt af lidt Ængstelse
engang imellem. Det trykker saa deiligt akkurat paa den
store, alt drivende Gjensidighedens Idé... De faar den
som paa Struben.»

«Om Fartøiet sprang læk, mener Du, — de maatte alle
til Pumpen.»

«Ja Du,» — W an gens ten tørrede med Lommetørklædet
sit lange sorte Haar i Nakken, — «jeg har ofte tænkt
paa, hvordan en saadan skeptisk Fyr som Du, der gaar
saa personlig løst fra al Tidens Almentænkning, vilde
gebærde sig, om det bar tilbunds? — i hvad han vilde
søge Fæste.»

«Aa ja, det vilde vel bli’ skrøbeligt.»

— «Naar Witzen ikke gaar længere, Du?» ...

«Hm, — jeg fik vel bede om nogen af dine forgyldte
Piller, — med Anvendelsesskrift.»

«Æh! — altid Røg» ... Wangensten drev af___

Bølge Havsland tog sig en Motion ude paa Dækket.
Han gik med Kappekraven opover Ørene, stansede af
og til og slog sig varm med Armene.

Han krydsede nærmere og nærmere henimod Mynheer
van Tituf, hvis uvanlig livlige Gester vakte hans
Opmærksomhed.

Mynheer en lod til at befinde sig ypperlig i Taagen.

Han stod henne ved Rælingen og fløitede og peb, som
efterlignende de forskjellige Signaler.

«Udmærket... Det vil gjøre sig!» — gjentog og
gjentog han henrykt for sig selv:

«Tæt Taage med Hyl og Klokkeringning og Stød i
Luren!

Almindelig Forvirring ombord, — Angst og Jammer
og Trængen mellem hverandre af Passagererne,» —
udmalte han det for sig, hedt optat.

«Tordnende Befalinger fra Chefen og Brøl i
Raabe-ren,» — lød det videre.

«Og s a a,» — han slog ud med Haanden, — «bragende
Sammenstød med en anden Seiler! —

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 15:19:02 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/liesamrom/12/0103.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free