Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I Naar Jernteppet falder
113
Øinene hidsig følgende alt, — vogtende, speidende, som
Løven paa Sprang.
«De maa kaste den,» — sa’ Janco, pegende paa
Fiolinen, som Bølge Havsland holdt i Haanden efter en
Læderrem.
«Kaste den? — min Stradivario! — Jeg har flydt
mange Gange i Nøden paa den,» — mumlede han næsten
ømt.–-
— Miss Annie Rockland var hastet ud paa Dækket,
— hun tænkte ikke paa sig eller sin haltende Gang, —
gik der, stod der, — ventede og stirrede ...
Kom han ikke! — kom han ikke! — kanske løb han
om i Forvirringen og ledte efter hende...
Sekunderne voksede og blev til Minuter...
Hvad havde hun ikke bygget for Luftslotte, — hvad
havde hun ikke tænkt sig ved hans Side!
Hvad vilde det ikke blevet for et Liv! Hun havde set
ind i Fremtiden som i et Undrenes Tryllebjerg.
Hun vilde været alt for ham, — gaat ind i hans Idéer
og Tanker, — støttet ham, hjulpet ham. Den stort
tænkende og stræbende Mand skulde faat virkeliggjort alle
sine ædle Planer.
Og nu! — Nu Dødens Bud væltede sin Rædslens Bølge
gjennem hendes Hjerte, var det bare ham, ham, hun
omgav med sin Sorg.
— Han skulde ikke få lov til at leve og virke, —
udføre alt dette store! —
De skulde visne, alle disse skjønne Drømme ...
afhugges denne Kraft...
Kunde det være muligt? — Det var saa blodigt, — saa
blodigt___
Saa ufatteligt, — meningsløst, — al denne stærke
Livsfylde knust.
Ikke et Ord havde hun at sige ham til Trøst!
... De havde nu blot igjen at gaa over Dødens Bro
sammen!
Hun fo’r pludselig til...
Der var han... Der stod han, — næsten jublede det i
hende.
8 — Jonas Lie. XII.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
