Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I Naar Jernteppet falder 124
Min Adresse — Benares poste restante. Gi mig saa
Deres, naar De faar nogen» ...
Han tog op Uhret — «Endnu langt igjen til
Dejeuneren !
... Man gaar til San Francisco. Man gaar til
Joko-hama... løser saa Billet til Benares. Og naar man vel
er der —!?» ...
Han trasket trist henover.
— Grip og Mary Johnson vandrede derude i den
varme solfyldte Morgen, dvbt optagne af alt, hvad de
havde at sige og betro hinanden.
De var henne hos Abekatten, deres Lykkes egentlige
Smed, for at sige Farvel.
Den gjorde til deres Ære Kulbøtter og Kast og lange
Hop, efterat have sturet og frosset og siddet huttrende
og bidsk bortgjemt i en Krog disse sidste Par Dage.
Og nu skulde de altsaa hjem til Chicago! —
Og — aa, — hvor Mary frydede sig ved Tanken paa
at præsentere Grip for Anton Wedekin.
Det blev noget andet at komme med end den fiffige
Stokken, som hun knækkede, fordi denne «Sortsnuden»
saa og stirrede slig paa hende, — rent ud passet hende
op, — forlød det skøieragtigt.
Jo, Anton skulde da kige og se med det ene Øiet sit! ...
— Far og Mor gik midt i Idyllen og nød det smukke
Par og glædede sig over, at der igjen skulde komme en
Gren af Landsmandsskabet ind i Slægten.
Agenten for the Mutual var ikke kommet tilsyne siden
Gaarsdagens Begivenheder.
Men nu udpaa Eftermiddagen viste Thor Wangenstens
destingverede Skikkelse sig.
Han kastede et orrienterende omsigskuende Blik
udover Dækket, løftede Hatten, let hilsende nogle kjendte
Ansigter, og stansede uvanlig venskabelig ved Mathias
Wiig.
«The Mutual har gjort udmærkede Affærer paa denne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
