Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
134
Ulf vungerne
af, at et Steds deroppe havde Slægtens Paradis, dens
Vugge staat, — der, saadan lige indved Klippens Bryst,
hvor Bygagrene slap op, og der bare kunde avles Potetes
og Havre, hvor Dværgbirken krøb paaknæ, hvor
Fiskevand og Tjern laa som stille Øine og blinkede i Myr- og
Graastensfeldtet, og Fjeldrypen trykkede i Lyngen under
Stenur og Rap, og Jorden var for skrein til at yde Beite
for andre Husdyr end Gjed og Faar, — at deroppe i den
for Tidens Ændringer og Blæst hermetisk lukkede
Fjelddal, — der havde dens Vugge staat.
Og derfra havde den faat sin mærkelige styrende Evne.
Derfra havde Navnet og Slægten gjennem Generationer
ligesom roet sig nedover Elven fra Gaard til Gaard ved
Handel, Bytte og Giftermaal, indtil den endelig sad her
nede i Dalen paa de mægtige Storgaarde om
Lindestad-vandet.
Der var meget hændt, og meget baade glemt og gjemt
gjennem al den Tid, og Slægtens halv udviskede Frasagn
kunde lade ane Glimt ogsaa af en noksaa voldsom
Spindesidens Saga.
Fruer og Døttre havde regjeret med mægtig Haand.
Og ikke blot i selskabelig Henseende. De kunde ogsaa
despotisk sætte deres Vilie ind paa at give bort Poster
og indsætte og afsætte Underordnede. Bygdetraditionen
vidste at fortælle om, hvorledes den og den havde danset
sig til Styrmand eller Kaptein eller løbet sig til Stillingen
paa Skøiteisen oppe paa Lindestadvandet.
Der var i Folkesnakket mumlet om noksaa voldsomme
Kjærlighedshistorier med Stevnemøder og Adskillelser
under Fortvilelse og Taarer, — for ikke at nævne om det,
som Lindestadvandet kunde lukke sig over.
Der svævede i Bygdebevidstheden som en Em af gjemte
Historier.
Men den Slags Rygter sank ind i Tystheden, som i
Gravens Favn. Der vovede aldrig nogen at staa for at have
fortalt dem.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
