Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
136
Ulf vungerne
Wendelbo, der var gift med Husets ældste Datter Martine,
havde som vanlig spist deres Søndag Middag der.
Forøvrigt var der som Middagsgjæst Frøken Winsløff,
Familiens gamle Veninde, der holdt Huset au courant
med Byens Nyheder. Hun sad og knuste Gisp paa Gisp
og stred tappert mod sin Trang til at sove.
I Stuen indenfor slog man ud Spillebordene og
ordnede til en Whist eller Boston.
Spørgsmaalet var, som Grosserer Ulf udtrykte sig, om
her vilde blive Stof nok til et Kortbord for Far. Der
maatte tre eller ialfald to og en halv af Egnens
Topper til.
«Og endnu har han kun Dig, Svoger Wendelbo, som
blir umulig, straks han giner for Spillet.»
Ulf havde fanget et Glimt af sin Far gjennem Døren
og saa godt paa de knebne Læber, at han var utaalmodig.
Den Gamle gik derinde taus og stille med Hænderne
paa Ryggen. Af og til drev han ind i Havestuen og saa
nedover Landeveien. Han blev staaende der ved Vinduet
med optrukne Læber den ene Gang efter den anden.
Sønnen begyndte at bli betænkelig. Der fik retnu
komme nogen nu, meddelte han sig til Wendelbo, der
sad og spikkede Fliser ind i nden. Ellers eksploderer
han.
«Solen paa Lindestad», — det var Husets yngste Datter
Margrete. Hun hed saa i det tilvænnede jovialt
begeistrede Sprog, naar det gjaldt Familien deroppe, — en
lys-haaret, kraftig hvastblikkende Pige, hvad der af alle
er-kjendtes for det rette Mærke paa, at Familiens Aand
bode der.
Solen paa Lindestad havde hun hørt sig kalde, fra hun
var liden. Og man begyndte nu nysgjerrig at se ud efter
Prinsen som skulde komme.
Margrete var kjed af Søvnigheden. Hun indbildte sig at
hun hørte Hundeglam og gjettede paa, hvem der kunde
komme.
Hun var ude og undersøgte, og kom saa stormende ind:
«Onkel Bankchef,» raabte hun, «og Toldkassererens og
Postmesterens og Apothekerens og Kapteinens Slæder er
nede i Landeveien!»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
