Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ulfvungerne
145
Sneen hen paa de forlængede Skygger af Bankchefen og
den lille tykke Apotheker. De stod og saa til, medens
Ulf strammede og anholdende Tømmerne foreviste sin
nykjøbte, stolte Traver.
«Ikke en Dag over fem Aar,» skar den unge Grosserers
Stemme gjennem Luften. «Ikke Tanke om Gallerknuder,
— Fødderne som skabt til at lange ud, kan Du se, Onkel
Bankchef. Jeg træner den om Dagen hernede paa Isen.
Majoren, ser Du, er biet rent passioneret for Sagen, og
han sætter nu alt paa at faa Løbet fastsat til Onsdag
fjorten Dage, — inden Robert reiser ind til Hovedstaden. Det
blir ikke smaasmid, maa Du tro, — femten Heste alt
indtegnede.»
Der hørtes et Par utaalmodige Kremt henne fra
Trappen, hvor Konsulen stod i Pensylvansskinds Hue og
vinkede mod Sønnen, at han fik se til at komme afsted!
... «Den skal faa anderledes tunge Sko paa til
Slagdagen,» ivrede Grossereren, idet han indtog sin Plads i
Slæden ved Siden af Frøken Winsløff.
— Margrethe stod i Hjørnestuen, hvor Lysene paa
Spillebordene var nedbrændte, og lænede Panden mod
Ruden.
De forsvandt nedover Veien, Kjøretøi efter Kjøretøi...
Maanenatten laa som Sølv med her og der underlige
umotiverede store og smaa sorte Skygger — lig
Afgrunde ...
Lyset tændtes og slukkedes og tændtes igjen inde paa
Konsulens Soveværelse.
Der sad ham som noget fedt for Brystet.
Naturligvis Leveren, der har faat gal Mad igjen...
Han laa og prøvede at gjennemgaa, hvad de havde gi’t
ham at spise om Dagen. Men stadig tørnede hans Tanke
op imod Løbet, — Traverbanen.
Majoren havde tilladt sig egenraadig at bestemme
Dagen for Kapløbet... Høist suverænt! ...
De holdt planmæssig paa at ville overfløie ham, —
holde ham udenfor ... Majoren og hans Brorsøn.
Og Ulf begreb ingenting, — gik naivt ud paa Glatisen!
10 — Jonas Lie. XII.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
