Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
148
Ulf vungerne
hellige Jeg, Kristen Wendelbo, — det, Du engang har at
svare for udi Himmerigs Rige? Dette Jeg her kryher
jo rundt som et vilie- og meningsløst Nul» ...
En Slæde braastansede pludselig foran Trappen, og
Martine for ud.
«Jeg kjender Dig paa Dombjelderne, Far,» ropte hun
ham imøde.
Hun studerede forskende hans Ansigt, medens hun tog
Reisetøiet fra ham.
Konsul Ulvung kom med Fart idag, med en vis Triumf
af fornærmet Ret. I den ene Kjæve sad en Kul eller
Vilieknude, som tyggede han uafladelig paa en Skraa.
Han styrede lige over det teppebelagte Gulv hen til
Kakkelovnen. Der fikk han Kirketaarnet foran sig
gjennem Ruden, og medens han i Hast rettede sit Ur, spurgte
han:
«Elleve, — ingen Avis endnu. — Ikke? — Den
kommer med et Opvask idag i Anledning af Traverbanen, en
høist fornøden Luftrenser til Opklaring for Publikum,
Redaktøren fik igaar oppe hos mig alle fornødne
Oplysninger.
Du indser nu vel, Wendelbo,» vendte han sig til ham,
— «at denne Isaffære er en Husets Yelfærdssag, der
skulde været ta’t op for længe, længe siden, men gribes
først nu i sidste, kostbare Øieblik, før vi om en seks, otte
Uger kan ha Vaarsmeltningen paa os. Saa her er alt
andet end Tid til Komplimenter eller til hensynsfuld
Venten, indtil det ærede Selskab har moret fra sig
dernede paa Isen. Herrerne og Damerne maa undskylde!»
«Ja dette kommer unægtelig nu saa uventet paa Folk,
som om Svigerfar lod en Bombe springe under Isen,»
indbragte Wendelbo hedt. «Og man har jo tildels gjort
sine kostbare Forberedelser.»
«Men Wendelbo!» udstødte Martine. «Du vil da vel
ikke gi Dig til at istemme Litaniet deroppe paa Værket!»
«Naa,» afskar Konsulen, — «jeg véd jo at man vil
finde mig baade inhuman og hensynsløs, for ikke at
nævne det værste, man kan være deroppe hos din
Onkel, — taktløs ...
Men, — Du Martine ... Men, Du Kristen» ... Konsulen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
