- Project Runeberg -  Samlede Romaner. «Hundreårsutgave» / XII Bind. Naar jernteppet falder. Ulfvungerne. /
174

(1934-1934) [MARC] Author: Jonas Lie
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

174

Ulf vungerne

Rap, rap, rap ...

«Jeg er glad, jeg har faat vist ham, at jeg kan mine
Ting,» — konverserede han videre.

«Ja, Du er vel det, Gutten min,» kom det endelig tungt.
«Men saa véd Du nu, Niels, at det er dybt til sikker
Bund der — for Dig — fra din Fars Tid.»

«Du mener det, som Grosserer B reien kalder den
lokale Navigation, — en Byens Næse at lugte sig frem
med,» spottede han.

«Rap, rap, rap» ... Hun sad der i Stilheden som en
svart Fugl, der blunkede over sin Klo.

«Jeg siger, vær stærk,» — tog hun det pludselig op.
«Vær stærk, Niels, just nu, Du skal begynde.»

«Aa Faster, jeg forstaar nok, det er det, som stikker
Dig, at jeg har holdt til saameget paa Lindestad disse
Dage,» sa han hidsig.

«Vogt Dig, vogt Dig, Niels!» hviskede hun... «Det er
et farligt Sted, Du lever paa. De har Knæk i Ryggen
allesammen — alle undtagen din Far, som ligger rank
paa Kirkegaarden. Alle har de mistet deres egne Øine
og deres egen Mening, — gaar med Knut Ulvungs Briller.»

Niels kjendte disse korte Nik og denne Duppen med
Hodet.

«Og saa faar vi jo huske paa,» vedblev hun fromt, «at
det var Konsulen, som skaffet mig denne Papirhandelen,
— efterat han havde ruinert din Far og drevet ham til
Fallit.

Og derfor gaar jeg her som en Taskekrabbe med den
evige Taknemmeligheden paa Ryggen!»

«Rap, rap, rap» ...

vn.

Paa Lindestad havde der i Søndagseftermiddagen
efterhaanden samlet sig forskjellige af de vanlige Besøgende.

Man røg sin Cigar og nød sin Kaffe eller Selters ude
paa den store Veranda eller spredte nede i Parken. —

— «De vakkreste, Martine!» raabte Ulf. «De er til
Rosamunde,» — lo han. «Jeg tænker altid paa en
Rosenmund.»

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 15:19:02 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/liesamrom/12/0178.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free