Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ulfvungerne 183
ning i Aasranden bebudede den lille blege Kant af
Maanen, der snart skulde liste sig op over Kammen for siden
at springe ud som en stor, rund Augustmaane.
Luften føltes lidt kjølig, og Damerne brød op fra
Verandaen.
Nede i Gangen var alt Lamper tændt. Og lidt efter
illumineredes hele Vindusrækken.
Et Par Tjenestepiger sendtes nedover i Parken for at
sanke Gjæsterne sammen og melde, at der var anrettet.
Man indfandt sig fra de forskjellige Kanter; de ældre
Herrer fra Whisten, som de havde pløiet de sidste Par
Timer.
Konsulen kom rapt med UK i Hælene...
De fremmede havde endnu ikke indfundet sig, og han
slåp sig ned i Sofaen ude i Entréen og trak Svoger
Bankchef ned ved Siden af sig.
«Det er jo Dig, som besørger Rastings Fragtveksler,»
— brød han ud. «Saa er vel denne gamle Galeasen hans
kommet rigtig over til Leith ogsaa denne Gang og har
proppet sig med Kul...
Jeg véd ikke, hvorledes andre er indrettet; men hver
Gang, jeg hører, han lader denne raadne Skuta si’ gaa
didover, er det, som jeg faar et Sting for Brystet. Der
maa den stakkars Kapteinen saa og saa mange Gange om
Aaret baade i Storm og Snetykke putte sig i Ligkisten for
Kone og Barns Skyld. Det kan tryggelig siges, at han
med den Plimsolleren svæver over sin Grav fra han
slipper Havnen her, til han faar Ankeret fæstet i Bunden
derover...
Og synes nu Du, Svoger, eller Du, Toldkasserer, at det
er tilraadelig at stemme for at faa saadan en lidet
nøie-regnende Mand paany gjort til Havarikommissær? — der
skal jo en suppleres nu.
Nei, siger jeg, — ikke min Stemme. Ikke min Stemme
faar han ...
Lad han saa intrigere sig frem hos Havnedirektøren.
Jeg hører det er hedt Venskab, og at Familien er ude og
seiler sammen. Men nogen egentlig Vind i Seilene tror
jeg neppe nogen af dem faar ved de Kunster!»
«Ja—a, det er jo noksaa snurrig, at Skibsreder Rasting
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
