Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ulfvungerne
195
sende Halvor Kusk op til Gluggen og undersøge. Der
ligger vel endnu en og anden Klat med Is og Sne deroppe.
Det er ganske storartede Affærer, den Karsten Verø
driver, Narna, — og vist med megen, megen
Forsigtighed.» Konsulen gned sig i Hænderne... «Han har idag
bestilt alt, hvad jeg kan skaffe ham af Planker til
Sommeren, vil lade dem gaa til Sydafrika, — spekulere...
Ja, der kan nok bli en Tronstol for Margrethe der!
Man maa se ud for sine Du.»
Bolette og Margrethe kom ind bærende en Æske med
Vaarhatte, der var opsendt fra Modehandlerinden. Den
placeredes paa Bordet, og Indholdet diskuteredes ivrig af
Mor og Døttre. Man tog op, kritiserede og lagde tilside
eller ned igjen.
«Svært, saa Hestene slider,» sa Konsiden henne ved
Vinduet. — «U—up. Brug Svøben din ja! Det er
saavidt Slæden kan komme op af Telegrøpet. Der skal
engang bli Alvor af at faa repareret den Gropen dernede
___koster Hestekræfter hver Vaar» ...
Konsulen skyggede for Øinene ... Det skulde da være
hans egen Hest og Slæde, som var sendt ned til Byen
imorges for at hente Sypigen. Men nu sad der tydelig
to Kvindepersoner ...
«Sig mig, venter I Frøken Winsløff idag?» spurgte han.
«Jeg synes, det er hendes toppede Kyse.»
Nu saa Damerne ogsaa ud.
Jo, ganske rigtig, Frøken Winsløff var i Farvandet.
Lidt efter hørtes hendes hilsende Stemme ude i
Entréen.
Hun kom usædvanlig stilfærdig ind, stansede paa
Tærskelen og saa sig om, hvem der var i Stuen...
«Jeg kommer ordentlig skjælvende med en Nyhed,» —
lød det; — «hvor velkommen den er, véd jeg ikke. Men
jeg mente at gjøre min Vennepligt bedst ved at bringe
Eder den, før Byen fik fat i den. For Øieblikket er jeg
den e n e s t e, som véd det, af et Brev, jeg fik lige
imorges fra min Søster.»
«Til Sagen. Til Sagen!» raabte Konsulen.
«Jo,» — Frøkenen bøiede sig og lagde ud med begge
Hænder, — «Karen paa Værket er forlovet!»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
