Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
198
Ulf vungerne
sig med den. Morten var vant til at se disse to
Menneske-øine hensunkne over sig.
«Nu vingeklippet for Aaret, ser jeg! — Som vanlig
henvist til Fantasiens Flugt, — bruge saa lange Vinger Du
vil der___Paaskjøn din Skjæbne, min Ven. Derved
slipper Du den Nødvendighed at plyndre og røve og faa en
Mængde Mord paa din Samvittighed.
Og en Ting kan Du, Morten, enda Du paa dine to
hoppende Fødder er degraderet fra at høre blandt
Skabningens mere eleverede flyvende og ned blandt dens
tobenede, — Du kan spaa Regn... Ser Du, der er Du med
ét Virkelighedsmand! — har dit eget lille geniale
gjettende Rige.
Vi eier altsaa alligevel en og anden Evne, vi to, Du,
som de andre ikke har!
Og, naar de ikke kan begribe, hvorfor Karen reiste
saa ilsomt hjemmefra lige under Jul, saa var det mig,
Du, som paa Vingestumperne fløi op til Værket og
var-skode for Regn. Jeg vidste nok, hun vilde lette sig af
Pinden og fly, naar hun fik Anelse om, at det var paa
Frierfødder Ulf gik.
Ja, ja, ja. — Men Følgerne, min kjære Morten, — vi
overtænkte saa lidet nogen af os Følgerne.
Lad mig se. Lad mig tænke ...
Ja Følgerne,» brød han ud, — «blir nu først og
fremst igjen den gamle Revne mellem begge Familierne,
— at Svigerfar gaar i Aanden og træder paa Majorens
guldbræmmede Hue ...
Stilstanden var kun foreløbig. Nu Fredsvilkaarene er
afslaaede, vil der uophørlig, rastløst blive smedet paa at
knuse Værket.
Ogsaa andre skal ta Parti, — fornægte vor Sjæl i
enhver liden Sag, hjælpe hans Stikord, — stadig være med
at puste til et stygt Had, — som Seidfolk...
Hver sit Blad af Lidenskabernes Bog, min Ven...
Eller skal jeg minde Dig om, høistærede, hvordan Du
mistede dit ene Øie! — hvorledes Hanen tog det, da han
saa Du satte Næbbet ned i Hønseægget.
Og det forunderlige er, Morten, at, om Du igjen fik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
