Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
204
Ulf vungerne
Han greb Hat og Stok og tog veien nedover mod
Bruget.
— I Kjøkkenet vred de Saft og syltede.
Det var høstkoldt og surt. Man huttrede og frøs, og
der stod et koldt Gufs, hvergang Døren gik op og igjen.
Bolette og Margrethe kom af og til ud og smagte paa
Jomfru Tanks Tyttebærgelée eller Tyttebær med Æbler
og stod og varmede og lunede sig ved den mægtige
Komfyr.
Nede i Alléen saas pludselig Jens Visergut strævende
sig opover med Postvæsken over Skulderen. Og begge de
unge Damer for ud og modtog ham i den blaasende
Kjøkkengang.
Væsken blev laaset op, undersøgt og gjennemspeidet,
før den i tillukket Stand anbragtes paa Konsulens Pult.
«Margrethe,» — varskode Bolette fra Kontorvinduet,
— «hvem er det, som kommer dernede i Veien, tror Du?
Han i Jagtvognen med den fine Blodshesten foran» ...
Hun holdt hende for Øinene... «Det er den, Du
skal ha!»
«Karsten Verø,» — udbrast Margrethe. «Ja, Du kan
være vis! —
Jeg er i Kjøkkenet og sylter og renser Tyttebær,
saameget Du véd det,» — afgjorde hun kort, — «sætter ikke
min Fod ind. Du og Mor kan ta imod ham...
Find bare ikke paa noget at snakke med ham om, lad
det bli lange Pauser, saa drager han snart igjen,» —
instruerede hun Søsteren.
Margrethe forsvandt hastigt ud til Syltningen. —
Pu—h, — det varede, — han blev længe...
Hun var den ene Gang efter den anden henne og keg
i Kjøkkenvinduet.. .
Nu gik det i Dørene, og der tog saamæn Kusken
Teppet af den uvurderlige Araberen.
Endelig, — omsider rullede Kjøretøiet med Hr. Verø
junior og hans lyse, spidse Knebelsbarter ud af Porten,
og Bolette lo og hilste fra Trappen ...
— Der var biet ordentlig udluftet paa Kontoret, og
Vinduerne lukkedes af usynlige Hænder, da Konsulen
saa’s nede i Veien.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>