Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Lodsen og lians Hustru
29
«Men havde de da gjort Dig noget?»
«Aa — nei, — de fleste Dansemoroer har en slig
Ekstradans tilslut. — De vilde bare danse med hende,
som jeg havde budt op først.»
«Er det da saa farligt? — Hvad var det for nogen?
— Ja, jeg mener, hvad hed hun?»
«Aa, den ene hed Marie og den anden var Anne,
Herluf Andersens Datter, — Du kan tro de var vakre! —
Anne havde hvidt Liv og Ørendobber og dansede, saa
Du aldrig skulde set Magen til Seiler til at duve; — det
sagde ogsaa Styrmand Gjørs.»
Det reelle Udbytte af denne Samtale var, at hun blev
klog paa, at Pigerne i Arendal og ellers i de Havne,
hvor han havde været, alle gik smukt klædte.
Men næste Gang, naar han kom fra Holland, skulde
han have et Par Saffians Sko med blanke Spænder af
Sølv med til hende.
Med dette Løfte skiltes de, efter at hun havde ladet
ham tage nøiaktigt — og for en Sikkerheds Skyld to
Gange — Maal af sin Fod. Hun havde Roser i Ansigtet
af Glæde og bad ham endelig ikke glemme det.
Aaret efter kom Salve med Skoene. Der var
Sølvspænder i dem, og de var overordentlig fine; men de havde
ogsaa kostet ham over en halv Maanedshyre.
Hun var nu pynteligere klædt, og maatte næsten
kaldes voksen. Hun betænkte sig, før hun tog imod Skoene,
og spurgte ikke slig om alt som før. Heller ikke var hun
saa villig til at staa paa tomandshaand og snakke nede
ved Baaden — hun vilde have ham op i Nærheden af
de andre.
Ser Du ikke, hvor høi Sjøen gaar? Baaden er istand
til at hugge sig itu her imod Fjeldet — paastod han.
Men hun saa, at det ikke var sandt, og gik med et lidet
Kast paa Nakken alene opover. Han kom da op bagefter.
Hun maatte have lært alt dette i Arendal, hvor hun
om Høsten var biet konfirmeret, og hvor hun havde
været i Huset hos sin Moster.
Men forunderlig smuk havde hun vokset sig i den Tid,
det saa Salve nu næsten forbløffet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
