Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Lodsen og lians Hustru
41
De to Lyspunkter viste sig atter, og det gik nu først
klart op for ham, at det var den samme skraa Lysning,
som han før saa ofte havde taget Mærke paa fra gamle
Jakohs Skorsten ude paa Torungen.
Da Mersseilet sprang og Virkeligheden saaledes kom
ind paa ham, var Salve Kristiansen straks den praktiske
Mand.
«De Lys nede i Læ» — raabte han i Ryggen paa
Kapteinen, der nu først blev det va’r, — «er fra gamle
Jakobs Skorsten paa Torungen.»
«Har Du Ret,» — mumlede Beck, idet han kom
nærmere over det skraa Dæk ved Hjælp af en Taugende, —
«saa har vi ikke ret længe igjen, før vi slaas i Smadder
mod Torungen.»
Der udspandt sig nu en Samtale mellem dem, hvori
Salve erklærede at kjende Farvandet under Torungen
fra Barnsben af som sin egen Lomme, — og Enden blev,
at Beck bleg og betænkelig bestemte sig for at gaa ind
under Land med ham som Lods.
«Det er meget, som i denne Nat betros to unge
Skuldre,» sagde Beck, «og Du skal betænke Dig to Gange
baade for dit og vort Liv.»
Man faldt da af og stod under Land med de mindste
Seil, som føres kunde for den vældige Sjø, der nu
brækkede efter dem, og maa hørte snart Tordenen af
Brændingerne.
Den unge Matros var rolig, medens han stod der med
Raaberten, efter at have overtaget Kommandoen, og
med Kapteinen og Styrmanden ved Siden af sig.
Men pludselig perlede Sveden ham ned ad Panden,
skjønt han intet sagde.
Det var noget underlig uregelmæssigt ved Lyset; det
blev dunkelt rødligt og syntes tilslut udslukt.
Hvad i Himlens Navn kunde det være?
Havde han maaske dog taget Feil og stod han nu ifærd
med at seile «Juno» med alt, hvad den havde ombord,
ret paa Fjeldvæggen!
Det varede et Kvarters Tid, og aldrig havde Salve
Kristiansen i sin Levetid set en saa tung Mine, som den,
hvormed Beck, der havde opdaget et Spor af Tvivl i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>