- Project Runeberg -  Samlede Romaner. «Hundreårsutgave» / II Bind. Lodsen og hans hustru. /
61

(1934-1934) [MARC] Author: Jonas Lie
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

61 Lodsen og lians Hustru

62

Kommissionen skulde slutte ved Aarets Udgang, og
Søstrene trode, at der endog vilde blive Spørgsmaal om
en Orden.

Under et Besøg af Marie Forstberg havde Samtalen
mellem Damerne i Stuen en Stund opholdt sig ved dette
Emne, — hun var længst ført ind i Familiens
Fortrolighed —, og Elisabeth, der var Tilhører, var for sig selv
af den Formening, at en Orden vilde klæde ham smukt.

«Ja, det kommer nu an paa Formanden,
Kapteinløit-nant Fenger,» ytrede Mina med en vis Betydning, «hvad
han gjør for ham! Han holder saa meget af Carl og
siger, at naar de er sammen, kan han næsten ikke vende
Øinene fra ham. Han har lovet at komme herud
engang.»

Marie Forstberg misbilligede øiensynlig, at der skulde
gjøres Krus for Kapteinen, thi hun svarede noget kort
og lidt stødt:

«Det er dog Dygtigheden, som skaffer din Broder
Ordenen og ikke Kaptein Fenger, saa jeg indser ikke —»

«Indser Du ikke det? — Jo, min Pige, man maa nok
gjøre mange slige Ting i Verden,» sagde Mina lidt
op-høiet verdenserfarent.

«Nei, jeg indser det ikke,» vedblev den anden
forstokket og lidt rød i Hovedet, «jeg vilde nu heller ingen
Orden have end» —

«Ja Du!» sagde Mina smigrende, idet hun gik hen og
lagde Armen om Venindens Skulder; thi hun forstod,
at denne var biet ivrig; «men vi er nu ikke alle saa
rigtige og retfærdige som Du, Marie! og» — tilføiede hun
for at komme fra det, «Carl véd desuden intet af, at vi
her i Huset gjør en Smule Haneben for Kapteinen.»

Elisabeth holdt i Hjertet med Marie Forstberg. Det
ærgrede hende blot, at hun endog kun et Øieblik skulde
kunne tænke sig, at han vilde nedlade sig til sligt.

Da Carl Beck siden kom ind, berørtes
Ordensspørgs-maalet igjen i en spøgende Tone.

«Det skal jo afhænge af Kapteinløitnantens Naade,
hører jeg,» yttrede Marie Forstberg mod Sædvane noget
spidst, idet hun saa ned i Sytøiet.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 15:17:53 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/liesamrom/2/0063.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free