- Project Runeberg -  Samlede Romaner. «Hundreårsutgave» / II Bind. Lodsen og hans hustru. /
77

(1934-1934) [MARC] Author: Jonas Lie
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

77 Lodsen og lians Hustru

62

Væsen, og, naar Kapteinen leilighedsvis havde skrevet
hjem, at han ikke var saa tilfreds med ham, havde
dette sin gode Grund. Der var forefaldt flere
Ubehageligheder med ham og, var der nu ombord en eller anden
Uenighed, kunde man altid være vis paa, at han stod
bagom.

Kaptein Beck havde derhos faat en irriteret Følelse
af, at Salve maatte nære Bitterhed mod ham personlig.

Med Undtagelse af Kapteinen, der sad bag Hytten,
var Salve forresten nu det eneste Menneske, der var at
se paa Dækket. Første-Styrmand havde trukket sig
tilbage til sit Lukaf nedenunder med Brev fra sin
Forlovede, anden Styrmand laa og studerede et lignende
oppe i Storbaaden, og hele Besætningen syntes at være
forsvundet. Vilde man søgt, kunde man fundet
Brevlæsere ligge to og to, ifærd med at bogstavere og nyde
sine Skrivelser, spredte om paa de mest afsides Steder
lige fra Store- og Forremers til Køierne nede under
Tyskendækket eller i Matrosruffet. Der læstes i
Kabyssen og under Bakken, selv ude paa Bougsprydet havde
en oprettet sig et Paulun for sin Uforstyrrethed under
en Fold af den nedhalede Klyver.

Kaptein Beck sad bag Hytten og læste Sønnens lange
Brev. Han var hummerrød i Hovedet og saa opbragt ud.

Sønnen bad om hans Samtykke til sin Forlovelse med
Elisabeth, og Faderen forstod, at det, trods alle de
vakkre Ord i Brevet, var en afgjort Sag, som ikke længer
lod sig rokke.

Hans uvilkaarlige Bevægelser og halvt lydelige
Udraab røbede noksom, at Efterretningen havde sat ham
i voldsomt Sindsoprør.

Han sad en Stund stille, trommende med Haanden
paa Knæet, og laante undertiden Salve, der stod henne
ved Rattet, alt andet end blide Øiekast. Det var, som
om han kunde have Lyst til at lade sin Harme gaa ud
over ham. Han vidste, at Salve hjemme havde villet
give Elisabeth Foræringer og formodentlig havde friet
til hende; — og nu skulde den samme Pige blive Hustru
for hans egen Søn, Sjøofficeren!

Tilslut slog han Haanden, hvori han holdt Brevet,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 15:17:53 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/liesamrom/2/0079.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free