- Project Runeberg -  Samlede Romaner. «Hundreårsutgave» / II Bind. Lodsen og hans hustru. /
85

(1934-1934) [MARC] Author: Jonas Lie
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

85 Lodsen og lians Hustru

62

Da Salve søgte med Lygten nede i det mørke Rum,
fandt han en stakkels forkommen Fyr i rød Uldtrøie,
der var krøbet op paa Kabeltaugrullen bag Vandfadet.

Han var sort som en Neger af Kullene og forklarede
skjælvende, da han kom op paa Dækket, at han var
deserteret fra sit Regiment i Montevideo, for hvilken
Gjerning der var Livsstraf, og at han havde tænkt at
holde sig forstukket, indtil Fartøiet kom til Rio.

Han var kommet ombord i Mørket den sidste Aften,
de laa i Havnen, og havde skjult sig under Kullene. Da
de skalkede Lugen, var han nær blevet kvalt af
Kulgassen og havde ligget og stønnet. Siden havde han set
sit Snit til om Nætterne i Mørket at liste sig op agterud
til Hækjollen, i hvilken han havde ligget og draget frisk
Luft, indtil henimod Solopgang. Nogle Gange havde
han været inde i Kabyssen og fundet sig Mad, og ved
Kompasset havde han undertiden stanset, fordi han
syntes, Farten aldrig tog Ende, og han vilde forvisse sig
om, at Skibet virkelig styrede Nord mod Rio, thi dette
sidste havde han hørt af en nede ved Havnen.

Det var en ung, smalbygget Mand med smaa, rappe
Øine, ikke høiere end Salve og af Udseende en Spanier
eller Portugiser. Han kunde dog gjøre sig forstaaelig
paa engelsk.

Sandheden af hans Forklaring forekom Kaptein Beck
tvivlsom; thi han saa ud til at være af noget bedre
Stand end en simpel Soldat, og, af hans Angst for at
angive sin Nærværelse, endog efterat de var komne i
rum Sjø, sluttede denne, at han hørte til de politisk
Proskriberede, der fortiden ogsaa havde Grund til at
skjule sig i Rio.

Han lod ham give Spise og lovede, ikke at hindre, at
han gik fraborde paa den Maade, han selv fandt for
godt. Men nogen Hjælp maatte han ikke vente, da
Kapteinen ikke agtede at indvikle sig med Autoriteterne for
hans Skyld.

Salve, der, som de fleste Sjømænd, kunde endel
engelsk, sluttede sig efterhaanden til Spanieren, i hvem
han fandt en underholdende og saare kløgtig Fyr.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 15:17:53 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/liesamrom/2/0087.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free