Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
93 Lodsen og lians Hustru
62
Pande og skjød ham ivrigt ud af Døren, idet hun selv
fulgte med og lukkede Havelaagen.
Mens hun og Salve sad alene og ventede i det af
Lampen oplyste Værelse, hvis Døre og Vinduer var aabne ud
til den duftfyldte Maanenat der glitrede paa de dunkle
Træer gav hun sig til at skjænke Rhum og Vand for
ham og rulle hans Cigaretter, en Kunst, hvori han af
hendes Latter og Miner forstod, at hun fandt ham
klodset.
Hun var febrilsk og fløi alt i ét ned til Havelaagen.
Salve sad rolig og røgte og nippede til Glasset, medens
hun vuggede paa en Rørstol med Nakken mod Gesimsen
og saa paa ham.
Han hørte et Suk, og hun sagde indsmigrende lavt:
«Jeg er bange for, at Federigo er uheldig.»
Salve var ikke dummere end, at han forstod
Meningen.
Han saa ogsaa godt, at hun var smuk, som hun sad
der med Haanden over Knæet og stak den velformede,
gratiøse Fod frem; men hans Følelse var udelukkende
Forargelse over, at en slig brasiliansk Tøite turde driste
sig til at sammenstille sig med Elisabeth. Han slængte
pludselig Cigaretten og gik ned i Haven uden at skjule
sin Uvilje.
Han hadede Kvinder siden den ene, som han holdt af,
havde skuffet ham, og gik med de vanlige hastige Skridt
i Sindsbevægelse frem og tilbage.
Han gik der endnu, da Federigo kom igjen — med sin
Kappe paa Skulderen og en Pose under Armen,
triumferende og ophidset.
«Næsten tre hundrede Pjaster!» raabte han og tog
Haven i tre, fire Skridt.
I Stuen laa Søsteren og sov paa Sofaen.
Hun sprang op i Ekstase ved Underretningen, og han
saa de to Søskende i barnagtig Glæde udbrede Sølvet
paa Bordet og dele det i tre.
Da Salve imidlertid ikke var til at bevæge til at tage
mere end sin ene Pjaster tilbage, kom der i
Sennori-taens Øine noget næsten ydmygt beundrende. Hun
begreb ikke denne Opofrelse, men følte dog, at den skjulte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
