Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
97 Lodsen og lians Hustru
62
andre, der var besatte med tildels velklædte Personer
fra selve Byen, førtes kun en hviskende Samtale, og de
lod til at være ængstelige. De var øiensynlig utaalmodige,
fordi Capitanoen ikke viste sig.
De heftige Udraab, Latteren og Larmen tiltog. Der
saas alt berusede Ansigter og hørtes flere Steder
Klammeri og Slag i Bordet.
Federigo, der var kjendt med mange, havde blandet
sig ind mellem Mængden, og Salves Sidemænd spillede
ivrigt Tærninger, idet de gravede smaa Sølvstykker op
af svære Skindpunge, der syntes emnede til helt
anderledes Summer end deres nuværende slunkne Indhold.
Saa nederdrægtige, pengebegjærlige Ansigter, som han
nu saa rundt om sig, syntes Salve, han dog aldrig før
havde set samlet paa en Plet, og den Beslutning ikke at
have noget med dem at gjøre var dermed afgjort hos
ham.
Det gjaldt bare at slippe helskindet fra dem, og
han kjendte i Brystlommen, hvor han havde sin
Tollekniv.
En af Nordamerikanerne, som havde hilst paa ham,
da han kom ind, indbød ham til at sætte sig ud mellem
dem; men da han følte sig under Opsigt, afslog han det
foreløbig.
Nu saa han til sin Forundring Sennoritaen staa i et
elegant Hovedtøi ved Spillebordet.
Hun spillede meget lidenskabeligt og tabte den ene
Indsats efter den anden.
Værten, der selv forestod Spillebordet, var en høi,
mager Portugiser med et langt, gult Ansigt og næsten ikke
Haar paa Hovedet.
Han betragtede hende den hele Tid med ydmygsød
Beklagelse. Da hun ærgerlig holdt op, vinkede hun ham
trods Travlheden med en vis Myndighed tilside.
De talte ivrigt sammen, og Salve opfangede derunder
et hastigt Blik fra hende paa sig, der gjorde ham
eftertænksom.
Hun var unaturlig bleg, og han saa, at hun tilslut gav
ham sin Haand, hvilken han med et lykkeligt Ansigt
kyssede, hvorpaa hun med ét blev borte.
7 — Jonas Lie: n.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
