Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
110
Lodsen og lians Hustru 62
Mulatten spiste videre, men blev mere og mere
eftertænksom.
Han var, som meldt, ikke videre modig, og fik
tilslut kjendelig en vis Lede til Maden.
«Det er, som Du sidder og spiser Dig selv, synes Du,»
sagde Salve efter en længere Pause, hvorunder han
havde iagttaget den andens dalende Fysiognomi. «Ja
det blir saa det, min Ven, — medmindre —»
«Medmindre,» optog Mulatten, spidsende Ørene.
«Medmindre Du sørger for, at jeg hver Dag faar din
Mad ind til mig; det er kun fem Dage igjen, og jeg har
nu sultet i ni, mens Du har spist; det er ikke mer end
billigt, ser Du. Faar Baadsmanden Øie paa, at Du
stikker Mad til mig, véd Du at Du kommer i Straf, saa Du
maa være forsigtig og selv holde Talerkenen op
udenfor Gluggen, saa tror han, at Du spiser mig lige op i
Ansigtet.»
Dette var forargelige Vilkaar. Mulatten svarede ikke,
— han sad kun med sit Uldhoved i en nedslagen og
eftertænksom Stilling.
Men den næste Dag stillede han sin brede Person med
Talerkenen op foran Gluggen, og Salve tog uden
Barmhjertighed hver Smule, der var.
For ham var det en vigtig Sag ikke at blive afkræftet,
thi han vidste, at Livet da hang ham i Hænderne.
Men, at han var alt andet end «spæget» og
fuldkommen saa stridslysten som før, viste han, da han igjen
kom ud, i et blodigt Slagsmaal, som han ukaldet optog
for Federigo imod en af Yankeerne, og i hvilket
Brasilianeren ellers utvilsomt havde ligget haardt under.
Salve agtede ham ikke. Han ansaa ham for falsk,
trædsk og samvittighedsløs — noget, der flød af al hans
Færd og Passiar; men han hjalp ham i Kraft af
Kammeratskabet, der mellem disse forvorpne Mennesker har
sine ubrødelige Love, og han havde desuden nu vænnet
sig til Venskabet.
Federigo var en interessant Fyr, der kunde tale om
lidt af hvert, og især havde han endel Theorier, hvortil
Salve paa Vagterne lyttede meget begjærligt.
Der gaves, sagde han overlegent, ingen Religion,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
