- Project Runeberg -  Samlede Romaner. «Hundreårsutgave» / II Bind. Lodsen og hans hustru. /
119

(1934-1934) [MARC] Author: Jonas Lie
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Lodsen og hans Hustru

119

Han førte ikke Bramstang for ikke at forcere Fartøiet,
Seilene var fillede, som om der skulde gaat Kugler
igjennem dem, og Riggen var paa de Steder, hvor Taugene
var sprungne, knobet i svære plumpe Knuder
istedetfor efter al Sjømandsskik splidset.

Om nogen Navigation var der hellerikke Tale.
Skipperen havde sin Maade at logge paa, idet han spyttede
udenbords eller kastede en Flis ud og bedømte Farten
efter, hvor hastigt den drev i Sjøen.

De var ikke heldige med Veiret og havde i Modvind,
afvekslende med Smaaveir og Vindstille, anvendt over
fjorten Dage uden at være naaet længere end op imod
Hanstholmenes Fyr ved Jylland.

Med en dæmpet Frygt i Baggrunden for, hvordan
det kunde have hængt sammen mellem hende og
Sjø-officeren, — gik Salve og fantaserede og tænkte sig
Elisabeth i Amsterdam.

Han begyndte at udspørge Skipperen, om Farten paa
Holland var lønsom og andre Omstændigheder ved den.
Samtalen gik paa en Art engelsk Kaudervælsk; men
han fik af alt ud, baade, at den var fordelagtig, og at
den Bedrift i alle Maader kunde passe for ham.

At den var saa dumdristig vovsom, gav den derhos en
særlig Tiltrækning.

En Levevei i Hjemmet, hvori han kunde slippe at
staa under nogens Befaling, stemte just med hans Natur,
og det hele stod nu for ham som en god Idé. Han eiede
nogle hundrede Specis til at skaffe sig et eller andet af
Farten udgaat Fartøi, foruden den Hundrededalerseddel,
som hans Far gjemte for ham. Det var bestemt, — han
vilde blive Fører af en Trælastdrager og fare paa Holland.

Salve begyndte at blive forfærdelig utaalmodig efter at
komme frem. Han længtes efter at se den første Stribe
af Fædrelandet som noget, han næsten ikke turde tænke
sig virkeligt at skulle faa opleve, og syntes, at de drev
mere, end de seilede.

Atter havde de Solskin og Stille, og han gik op og
ned og bandede mellem Tænderne den gamle Træsko,
som laa der med slakke Seil og ruggede og ikke vidste,
hvilken Ende den skulde sætte frem.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 15:17:53 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/liesamrom/2/0121.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free