Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Lodsen og hans Hustru
121
aarevis. De vilde ikke forstaa det, om det blev fortalt, og
selve Fortællingen vilde være for smudsig for deres Øren.
Han fulgte stille Strømmen med et Indtryk af, at alle
de solbeskinnede Huse omkring paa Bakkerne i hans
vakkre Fødeby stod Vidner over ham og spurgte, om
ogsaa Gasten fra «Star and Stripes» havde Lov til at gaa
i Kirken, og, da han skulde gjennem Kirkedøren, maatte
han opbyde al sin Selvbeherskelse; — han havde en
Følelse, som om han krænkede Helligdommen ved at
gaa ind.
Han satte sig paa den bagerste Stol ved Døren og saa
næsten som i en Drøm, hvorledes de gik forbi ham
indefter Gulvet; de forekom ham alle som renere Væsener.
Orglet brusede, Salmen istemtes, og han sad med
Hovedet i Hænderne, lænet mod Kirkestolen, overvældet og
skjulte, at han hulkede.
Han sad slig under det meste af Gudstjenesten ude af
Stand til at tænke. Saa begyndte hans eget Liv at gaa op
for ham Billede efter Billede, Scene efter Scene.
Som Barn og Unggut havde han gaat i Kirken som de
andre; — men i hvad Stand kom han igjen nu? Som en,
der havde levet i Mord og Gudsbespottelse mere, end
den hele Menighed tilsammen var istand til at tænke sig,
og i sit inderste ribbet for den Tro, han dog engang
havde eiet.
Der blussede tilslut op et bittert, voldsomt Glimt i
hans Øie, thi han tænkte paa dem, som havde bragt ham
dertil, paa Elisabeth og Sjøofficeren, — og det blev med
et dybt Had i Hjertet til denne sidste, at han igjen gik
ud af Kirken.
Den Mand, der raskt og med et spændt, trodsigt
Udtryk gik nedefter Gaden, var en anden end den, som
for to Timer siden saa stille var gaat den samme Vei.
Hans Øie gjenkjendte tilfældigvis i et Par, som ogsaa
kom fra Kirken, Kaptein Beck og hans Hustru. Det var,
som det Syn tændte Oprøret stærkere i ham; og han
paaskyndte sine Skridt.
Han vilde nu, før han reiste ud til sin Far i Sandvigen,
skaffe sig Rede paa, hvordan det forholdt sig med
Elisabeth. Han huskede meget godt sin Værtinde, den lille
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
