- Project Runeberg -  Samlede Romaner. «Hundreårsutgave» / II Bind. Lodsen og hans hustru. /
138

(1934-1934) [MARC] Author: Jonas Lie
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

138

Lodsen og lians Hustru 62

i Stemmen. «For fem Aar eiden var jeg i Boston, og da
kjøbte jeg disse Ringe.» —

Han tog dem frem af Papiret og lagde dem i hendes
Haand. — «Jeg har havt megen Tyngsel og Sorg i den
Tid; men saa har jeg dog gjemt dem alligevel, indser
Du nok.»

Hun faldt ham pludselig om Halsen og gjemte sig
ved hans Bryst og, da han betragtede hende, saa han,
at hun var heftig bevæget og græd.

Siden havde de jo nok med Ringene og at tale om
dem.

De var begge massive og glatte, og Elisabeth fandt,
at det var de smukkeste Ringe, hun havde set.

Idet hun prøvede dem begge over hinanden paa sin
Finger og holdt Haanden op imod ham for at vise dem,
sagde hun:

«Det er den første Ring jeg i mit Liv har eiet!»

Hun saa en Skygge fare over Salves Ansigt og blev
lidt rød; thi nu først indsaa hun, hvad der laa nær til
at tænke, — at Sjøofficeren dog muligens kunde have
opnaaet at faa sætte en saadan paa hendes Finger.

Dette Indtryk var dog kun let forbigaaende,
Kjærlighedens Selvbevarelsesinstinkt skjød det uvilkaarlig bort
hos dem begge og begrov det under den nærværende
Lykke»

Hun havde endnu ikke vovet at spørge, naar han
skulde reise igjen, men det svævede hende flere Gange
paa Læben. Hun vidste jo, at Skibet laa oppe i
Pür-murende, og var bange for, at det kunde være allerede
den næste Dag. Men hun sagde endnu intet og tænkte
at opsætte Spørgsmaalet til om Eftermiddagen, naar han
kom igjen. Da han skulde gaa, overvandt hun sig dog
og spurgte noget uvis i Stemmen:

«Naar skal Du reise?»

«Tirsdag Aften, Elisabeth! — Onsdag Morgen maa jeg
være i Pürmurende! der er ingen Raad for det.»

Der blev Glæde; — hun havde vundet fem hele Dage!

Disse hengik i en Rus; — kun altfor snart.

Søndag Middag efter Gudstjenesten var der et Slags
Folkefest i Amsterdam.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 15:17:53 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/liesamrom/2/0140.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free