Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
140
Lodsen og lians Hustru 62
Ved disse sidste Ord gik der som et pludseligt Stik
gjennem Salve; — hun sværmede altsaa endnu for det
Væsen, og han stod bleg bagom hende, medens hun
vedblev at se paa Maleriet og tænkte høit til ham:
«Stakkars vakkre Gut! — men han aarker ikke at
overgive sig, — jeg forstaar det saa godt. — Og saa
gaar han nedenunder,» — vedblev hun med dæmpet
Stemme, medens hun uvilkaarligt foldede Hænderne
med en Mine, som hun i Tanken fulgte efter ham; —
«og sprænger Belgieren og det hele i Luften, forstaar
Du!» — sagde hun, idet hun med et høit Skjær i sit
Ansigt og med vaade Øine vendte sig om til ham.
Han svarede ikke, og hun tog det for, at han ligesom
hun var optaget af Scenen foran dem.
Hun vendte sig atter mod Maleriet.
Men, medens hun, efter at have givet sine Følelser
Luft, stod smilende hensunket og tænkte paa, at hun
dog kjendte én, der vilde have gjort van Spyck hans
Bedrift efter, nemlig han, som i dette Øieblik stod
bagom hende, — var Maleriet for hans Øine blevet til noget
graat, fiendtligt. Han kunde skudt van Spyck tvert
igjennem Hjertet for hans Uniforms Skyld.
Han skjulte dog sine Følelser for hende, men var hele
Tiden paa Hjemveien meget ordknap og alvorlig, hvilket
hun dog, optaget af Festen og talende om sit, ikke lagde
Mærke til.
Først om Eftermiddagen var dette Indtryk forsvundet
hos ham; — det var, som han havde havt en ond Drøm.
For sine Øine havde han jo Elisabeth virkelig, trofast
og varm, bringende Glæde over hele hans Sjæl.
Salve underrettede Garvloit om, at de havde
besluttet at gifte sig, naar han kom igjen til Vaaren i
Begyndelsen af April. — De var nu i December.
«Det blir lange fire Maaneder» — mente Salve tungt
den sidste Aften.
Elisabeth tænkte det samme. Hun var bleg, men
søgte at vise sig modig, fordi hun saa, at han var
bedrøvet.
De sidste Ord blev endelig sagt; han kyssede hende
og sagde:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
