Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
175 Lodsen og lians Hustru
62
mærksomhed, og man komplimenterede ham stadig som
et Mønster paa en Ægtemand.
Enkelte af Husets nærmeste vilde dog have fundet
noget paafaldende i deres Forhold, noget underligt
kjø-ligt tilbakeholdende over dem begge, og man ymtede om,
at hans Hustru neppe forstod at vurdere ham ret. Det
syntes, som de to talte bedst sammen, naar der var
fremmede tilstede.
Og saa var Fru Beck saa underlig bleg af Farve;
hendes Ro kunde til sine Tider minde om noget
følesløst, og hun viste ligeoverfor hans varme Væsen en
afmaalt Kulde.
Da de som nygifte kom til Fredriksværn, var hendes
Farve frisk, og hendes Udtryk bar Skjæret af deres
første Kjærligheds Lykke. Hans varme indtagende
Personlighed udøvede en ubetinget fængslende Indflydelse over
hende, og hun følte sig tryg i Besiddelsen af hans
Kjærlighed.
Et Par Feil, der egentlig stod i Modsætning til, hvad
hun havde tænkt sig ved hans mandige Væsen,
aabenbarede sig jo efterhaanden for hende: — han led under
en overordentlig Forfængelighed og var næsten
latterlig afhængig af Verdens Dom. Men saalænge
Hovedsagen var i Orden, og hun følte, at han elskede hende,
blev disse Skuffelser hende dog kun noget underordnet.
Hun stolede paa den Magt, hun mere og mere vandt
over hans Sind, og syntes endog, at hun kunde elske
ham, om muligt, endnu høiere med disse hans Svagheder,
hvilke hun i Stilhed gjorde sig til en Opgave at faa
bortryddet.
Den elskværdige Løitnant Beck blev søgt i alle Huse,
og som Damernes Yndling stod han snart i et Slags
sentimentalt Kurmagerforhold til saagodtsom den hele
smukke Kreds der paa Stedet.
Naar han kom hjem, bar han som oftest en Blomst i
Knaphullet, og han modtog Presenter snart fra én, snart
fra en anden. De beslaglagde ham paa en Maade som
fælles Beundringsgjenstand.
Der var langtfra noget at sige paa dette.
Den eneste, som i Stilhed følte sig sat udenfor, var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
