Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
190
Lodsen og lians Hustru 62
«Det er netop det, jeg vil undgaa, Salve!» sagde hun
med isnende Ro.
Han stirrede paa hende; — hun stod og sagde ham
det lige i Øinene.
«Saa det er altsaa der, jeg har Dig!» yttrede han
haanligt. — «Jeg har jo altid anet det. Du kan nu komme
hjem for mig, naar du vil, Elisabeth!» vedblev han i en
kold, ligegyldig Tone.
«Du burde altid vidst, hvor Du havde mig, Salve! at
jeg holdt af Dig — kanske endog formeget!»
«Jeg skal sende Dig Penge, — det skal ikke staa paa
det. For mig kan Du omgaas Fru Beck og de fornemme,
saalænge Du vil!»
«Og hvorfor skulde jeg ikke faa Lov til at tale med
Fru Beck? Mener Du ikke dermed,» — udbrød hun
med løftet Hoved og et tindrende harmfuldt Udtryk —
«at jeg har noget paa mig, hvorfor jeg ikke skulde kunde
træde med frie Øine ind i hendes Stue.
Men ét vil jeg sige Dig Salve, — og jeg siger det for
vor Kjærligheds Skyld —: Dette skal have en Ende! Thi
blev det ved slig mellem os,» endte hun langsomt, idet
Stemmen skalv — «turde Du kanske opleve den Dag, da
den ikke mere fandtes. En raader ikke selv for sligt,
Salve!»
Han stod endnu et Øieblik stum og saa paa hende. De
hvasse, mørke Øine viste, at der spøgte noget farligt i
ham, som han selv var bange for at slippe løs.
«Jeg vil tro, Du har sagt dette i Ophidselse,» sagde han
med et frygteligt Alvor. «Jeg skal ikke være vred paa
Dig, men glemme det, det lover jeg Dig, — tænke, at
Du ikke har været rigtig ved Dig selv idag, — syg —»
«Skuf Dig ikke, Salve! Jeg mener hvert Ord, —
saavist, som jeg holder af Dig!»
«Farvel, Elisabeth! Jeg kommer tilbage paa Onsdag,»
sagde han, som han kun holdt ved sit Forsæt og vilde
undgaa at høre mere.
Da han var gaat, snarere sank end satte Elisabeth sig
ned paa Bænken. Hun var forfærdet over, hvad hun
havde sagt.
Hendes Hjerte var opfyldt af en dyb, usigelig Angst.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
