Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Rutland
11
Det var ved de Tider, at der fra Rutlands Rhederi
indløb Forlangende om Øvrighedsbevis for, at Rutland
var totalt havareret, for med det ihænde at forlange sig
Assurancesummen udbetalt i Amsterdam.
«Galeasen var altsaa assureret!» — Efterretningen fo’r
som en Løbeild; thi det var i de Dage ingen sædvanlig
Ting, at et mindre Fartøi var assureret. Aislags Historier
om, hvorledes man gjorde Ende paa gamle Fartøier,
rørtes op for Fantasien, hvorledes de dømtes til at dø paa
Doggerbank eller til at sættes paa en af «Sandene» nede
ved England eller Holland, efter først ved allehaande
Kneb at være besørget assureret. Mistanken steg til
Overbevisning, og det var saa at sige under Trykket af
Folkemeningen, at Øvrigheden foranstaltede en Undersøgelse.
Under Forhøret viste Styrmand Kristensen sig meget
fordægtig. Hans uigjennemtrængelige Mine og alle de
omgaaende, forsigtige Bevægelser, ligefra den, hvormed
han lagde Huen fra sig henne paa Bænken og skilte sig
ved Skraaen, til de halvt bekymrede halvt fiendtlige
Øie-kast, han gav Blækhuset, hvergang Pennen dyppedes,
maatte indtage imod ham. Den sorthaarede, endel
koparrede, bredfaldne Sjømand paa to tre og tredive Aar
stod og vuggede i sin pjekkertklædte Overkrop med
Uld-8kjærfet oppe i Halsen frem og tilbage, som det syntes,
høist utilbøielig til overhovedet at give nogetsomhelst
direkte Svar og kun betænkt paa at omgaa det. Det
tilslørede Udtryk sagde tydeligt nok, at den skulde lodde
adskilligt dybt, som tog Grund i ham.
Da han spurgtes, om det ikke var ham bekjendt, at
Rutland var assureret, plirede han hemmelighedsfuldt
med Øinene, smilede med en vis Lunhed, forhørte sig
derpaa meget forbeholdent om Loven og erklærede tilslut
kremtende, at han ikke vilde svare hverken ja eller nej
til Rhederiet8 Skade; — den Sag fik komme paa Kaptein
Pedersen, som havde ført Rutland.
Om han da havde landsat Fartøiet?
«Det vistes nok paa Skuden det, at den havde været
paa Skjær!» Og da Kokken saa skulde frem, nikkede og
blinkede han til ham og bad ham «bare holde sig i hans
Kjølvand».
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
