Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
38
Rutland
gen de hen i Vest, hvor Solen seg ned i Havranden i
Sep-temherkvelden. De lette Skyer var som en Rand Gløder,
derpaa purpurviolette, saa efter Nedgangen rosenblege.
Rutland stod alt et Stykke udenom Pynten af Lindesnæs.
«Jo hun løier af. Om en halv Time bar vi Maanen og
kanske Vindstille med,» fortsatte han lidt efter grættent,
«og det lille, som er igjen, vester heller paa sig. Vi
kommer til at gjøre nok et Slag for Pynten. Klar til at
vende!»
Han faldt et Øieblik af for at tage fuldt Seil og lagde
derpaa Roret haardt i Læ. Klyveren skjebrede, idet
Rutland løb op i Vinden og stagvendte.
«Hal ind paa Bomtallien! ... bras om! ... gaa en hal!»
De stod en Stund udover paa den ny Boug, medens
Vinden stedse mere og mere løiede af.
«Naa, det er slut med den Plystringen! Det er nok
for os til at komme om Næsset ialfald.»
Der udførtes endel Ordrer som forandret Seilføring,
idet Rutland nu satte en mere rum Kurs opefter
Listerhavet. Der gaves ud paa Skjøder og Bomtallier, Topseilet
brastes igjen mere for Vinden, og man satte Bredfokken.
Han stod en Stund og trommede med Fingrene. «Bernt,
gaa forud og bed Nils komme og tage Tørn ved Rattet!»
Lidt efter viste Nils Kobbervig sig, idet han underveis
trak Trøien paa. Han var blevet endel ældre, og den
store krumme Næse endnu skarpere.
Nordvest til vest, Nils, til vi har klaret Bispen! ...Ja
Du kjender ham før» — tilføiede han lunt, idet han
gik ned.
«Bispen? Hvad for en Bisp, Nils?» — Bernt var henne
hos ham, og hans Øine og Mine spurgte endnu ivrigere
end Ordene.
«Aa, en Bisp, som præker for Sjøfolk, og, naar de ikke
vil høre, saa faar de føie.»
Man afbrødes ved, at «Bergenseren», en ung fiffig
Matros med livlige Fagter i flad Sjømandshue og
Lærredsbukser kom til og begyndte at klappre lystigt med
Træskoene henad Dækket et Slags Reeltakt. Dette gjorde
han bestandig mageløst og høstede en beundrende
Paaskjønnelse derfor af sin Kapteins Søn.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
