Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
40
Rutland
anden Side af Nordsjøen eller nede i Bordeaux eller
Nantes, og ligesaa sandt var det, at Kaptein Sivertsen
ikke smagte stærkt fra det Minut, han først havde sat
Foden iland, til han igjen kvitterede sidste Fyr i Leden
og stod tilsjøs. Han havde været aarevis iland uden at
drikke, — sagde de. Der kan ingen begribe det, det var
som en Slags Fordømmelse paa Manden!»
«Ansvaret... Ansvaret!» — brummede det henne paa
Bænken, hvor Kaptein Kristensen havde sat sig hen med
sin Pibe. «Det har gjort af med mere end én Skipper.
Naa, fortæl, Nils!%>$
«Ja saa var det paa den Tur. Vi gik med Trælast
nedover, men fik Septemberstormene paa os og blev forsat
nordover. Det var en tung Sydvest med Regntykke, indtil
Veiret endelig bedagede sig og vestede paa sig.
Styrmanden mente efter Bestikket, at vi skulde være langt ude
i rum Sjø paa Høiden af Udsire, saa det havde ingen
Nød for norske Kysten, tilmed da Skonnertbriggen var
en omframt dygtig Bidevindsseiler. Kapteinen vilde
alligevel, at der endnu skulde gjøres nogle Slag op i
Vinden for at vinde Farvand; men Styrmand Andersen
bare lo og var spydig, og saa gav Kapteinen sig for ham,
som han pleiede, og gik ned og lagde sig tilkøis. Han
turde ikke lægge sig ud med sin Styrmand, men ærgre
sig gjorde han. Og længer kom vi heller ikke, for hver
Gang vi kom nedover, sprang Vinden igjen over til
Sydvest med det samme Hundeveir og Regntykke. Der var
ingen Raad for, vi måtte gjøre Vendereisen opover igjen.
Jeg havde en Kvæld set et hvidt Blink langt inde over
læ Ræling og fortalte det til Sivertsen, og for det gav
Styrmanden mig en Lusing. Det var umuligt, sagde han.
Men gamle Sivertsen syntes nok ikke det; han spurgte
mig ivrig ud og mente, vi havde været saa langt nede
som Gunnarshaug Fyr.
Vi havde holdt paa slig i seks syv Etmaal. Det var
surt og vaadt og regntungt alt baade Tougværk og Seil,
og Folkene begyndte at blive kjede af det.
Gamle Sivertsen havde i den sidste Uge bare ligget og
brummet dernede i Køien og snakket med sig selv. Jeg
hørte godt, at han laa og rørte om Bispen, og han stir-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
