- Project Runeberg -  Samlede Romaner. «Hundreårsutgave» / III Bind. Rutland. /
64

(1934-1934) [MARC] Author: Jonas Lie
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

64

Rutland

var kommet ud paa egen Haand, og Frøken Mina gik
der for sig selv og sørgede.»

«Hos Sorenskriveren, siger Du?»

«Det spaar jeg Dig, Kristensen, — han faar ingen gode
Dage paa sin gamle Alder, og ingen fortjener han. Der
blir ikke megen Glæde herefter i det Hus.»

«Hos Sorenskriveren?»

«Og hvorfor skulde der det? Fruen død og den eneste
Datter, han har, gjør han ulykkelig bare af Stolthed og
Hovmod og Fornemhed og alt det, som Vorherre straffer.»

«Gjør Sorenskriveren?»

«Han vil komme til at tænke noget af hvert, naar han
ser hende gaa omkring sig der bleg og mager og véd, at
det er ham selv, som har lukket Verden for hende.»

«Sorenskri...veren ? »

«Og det har han godt af. Jeg skal ogsaa være Madam
Kristensen for, at hun skal faa vide Sammenhængen,
som den er, — helt ud, saa kan hun takke ham, som han
fortjener.»

Kristensen havde alt en Stund staaet grublende i en
betænksom Stilling med Foden paa Skibskisten. Med en
rask Beslutning lukkede han den op og tog Tegnebogen
frem.

«Og Du mener, gamle Sorenskriveren vil blive en
ulykkelig Mand, dersom den Werring nu maa gaa til
Amerika?»

«Mener?» Madamen holdt paa at ville knuse ham
paany i sin Indignations Morter.

«Naa vel, vil Du være Madam Kristensen, saa vil jeg
for en Gangs Skyld være Kristensen! Gamle Nørregaard
har engang friet mig, saa kan jeg fri ham igjen. Her er
to hundrede Daler, — aa nei, rør dem ikke, de er talte
— og hundrede tager vi ud af Banken hjemme og
hundrede her; det gjør fire, Mor, sig ham det, — og saa kan
han betale mig dem igjen, naar han blir saapas til Kar.
Det skal han skrive under paa, før slipper Du ikke
saameget som en Skilling af din Haand.»

«Men Krist...»

«Ja-a — nu kan Du kjende lidt af Kjærligheden selv,
Mor.»

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 15:17:58 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/liesamrom/3/0066.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free