- Project Runeberg -  Samlede Romaner. «Hundreårsutgave» / III Bind. Rutland. /
80

(1934-1934) [MARC] Author: Jonas Lie
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

80

Rutland

for at have sat gamle Rutland paa; men han havde
baaret sig saa fint og fult ad, at ingen kuude fange ham.
Han havde først opmålet og opfiffet Skuden over i
England eller Holland og ladet den assurere ...

Enersens havde hørt det af Adolfsens, og man kunde
være rolig for, at de Folk vidste Besked; — de saa nok
Kristensens paa Fingrene.»

De eneste i hele Byen, som var uvidende om al denne
Snak og Tale var Kristensens. Madam Enersen og andre,
som var i høieste Grad forbausede over, at de turde vise
sig paa Gaden og ikke heller krøb ind i et Musehul, var
nemlig op i deres Ansigt Høfligheden og
Forekommenheden selv. Kristensen var nu engang ikke den Mand,
som det gik an at sige noget til, og Madam Kristensen,
— ja Madam Kristensen! — hun burde jo paa en eller
anden Maade faa Sandheden at vide saa offentligt, at hun
ikke længer turde spille den uvidende. Stakkar, nu efter
dette maatte man virkelig synes Synd i hende! Hun
kunde ikke for, at hun var gift med en Forbryder. Naar
hun bare selv havde vidst, hvor daarligt hendes store
Væsen nu tog sig ud ...

Det, som tjente til at give Vand paa Rygtets Mølle,
var, at Kristensen en Aften oppe i Skipperklubben under
en Diskussion om Assurance meget afgjort havde
erklæret, at han for sit Vedkommende aldrig vilde assurere
hverken løst eller fast... «Brændte Huset, kom man
under Mistanke for at have sat Ud paa det, og sank
Skuden, havde man vel bundhugget den! Der kunde ingen
se langt under Vandet, hvad der var gjort ved den; men
Pengene, som man fik udbetalt over Vandet, — paa dem
saa alle! Man kunde være glad til, om man ikke ogsaa
fik Øvrigheden paa sig og kom paa Slaveriet.»

Det var umuligt at forklare saadant uden af en ond
Samvittighed. Og der blev siden aldrig talt om Assurance,
naar Kristensen var tilstede.

Det var først i den store Begravelse efter
Lodsoldermand Haagensen, at Kristensen følte sig tilsidesat. Efter
sit Forhold til den Afdøde havde han ventet at være en
af de Skippere, som skulde bære Kisten ind i Kirken;
men der var sørget for at faa Tallet fuldt uden ham.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 15:17:58 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/liesamrom/3/0082.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free