Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
87 Rutland
«Naa saa! ... det faar han, fordi han dengang dristede
paa at seile det synkefærdige Fa r tøi over Nordsjøen,
medens Kapteinen overgav det!»
«Snak forgaar og en retskaffen Mand bestaar! Det
kommer bare an paa at være solid rigget fra Grunden
af, — hver Toug og Stag og Vevling i os ordentlig slaaet
og tjæret og forsynet og sat fast, saa holder Skuden ud
i al Slingring — at sige, dersom Han selv, som bor
ovenfor Stormen, ikke gi’r sig til at kappe; — for da...»
Madam Kristensen havde vendt Kaffekopperne og lagt
Theskeen ovenpaa. Hun reiste sig og tog Kastesjalet, som
’ hang paa Stoleryggen, over sig:
«— Ja — ja, Takkelmester! Enhver skal vel have sit
Kors, og De skal som god Ven have min Tak. Men nogen
Mening faar der være i hver Ting, — og at en Mand skal
lide, fordi han er frikjendt, har jeg aldrig hørt før! ...»
Hun stansede og vendte sig mod Takkelmesteren, som
fulgte hende til Døren; hun havde blanke Øine og sagde
undertrykt bevæget: — «Jeg siger ikke et Ord til
Kristensen! Han har det med at gruble og tage det tungt, skal
jeg sige Dem!»
Hvad Madam Kristensen tænkte og mente, var ikke
godt at vide og mindst vidste hendes Mand det. Han
forstod næsten ikke, hvad der gik af hende saa
omhyggelig stellede hun om ham; han havde ikke siden de
første Hvedebrødsdage set hende saa paafærde for sig.
Men naar han var borte, saa det anderledes ud. Da
kunde hun gaa urolig om ud og ind fra Stuen til
Kjøkkenet og tilbage igjen, mangengang hele Tiden med den
samme Tallerken eller Kop i Haanden, eller hun blev
siddende og tænke og gruble. Huset var blevet ligesom
saa tomt. Hun maatte noget foretage sig, — noget
klækkeligt, som hun kunde bruge et Par ordentlige Arme
paa...
En Morgen havde hun sat Storvask i Gang baade for
Huset og det, som hørte til Rutland, endda saa tidligt
det var paa Vaaren. En Leiepige havde hun i
Bryggerhuset, og selv stod hun i Kjøkkenet med Armene
begravet i Sæbeskum over den finere Vask.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
